Kontoruddannet medarbejder til Logistik i Serviceafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Serviceafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital varetager drifts- og serviceopgaver på tværs af hospitalet, herunder rengøring, madservice, portørtjeneste, logistikfunktioner, drift af hjælpemiddelcenter, receptionstjeneste mm.



Logistikafdelingen er en del af Serviceafdelingen og er fysisk placeret på Hvidovre Hospital. Vi varetager bl.a. postfunktion, linned- og uniformsservice, varebestilling og levering til de kliniske afdelinger samt miljø, intern kørsel og distribution. Som administrativ medarbejder vil du indgå i vores tværfaglige team af 40 dygtige medarbejdere, en kontorassistent samt en ledergruppe bestående af 3 personer.



Om jobbet

Stillingen som administrativ medarbejder er for dig, der er vant til at arbejde tæt på driften og som godt kan lide at arbejde dataorienteret og dermed understøtte en optimal og rettidig afvikling af opgaverne i afdelingen. Du kan lide at arbejde projektorienteret og have selvstændigt ansvar for planlægning og gennemførelse af projekter.



Nogle af opgaverne er transport- og kørselsplanlægning internt på hospitalet, instruktion/undervisning af kollegaer i opgaveløsninger. Du vil være tovholder på forskellige opgaver samt besvare vores fælles telefon - og mail.



Uddannelse og erfaring

Vi forestiller os, at den rette kandidat er kontoruddannet fx med speciale i offentlig administration. Du skal gerne have nogle års erfaring fra en lignende stilling i en større organisation. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til SAP på brugerniveau, og det er en forudsætning, at du er sikker i mundtlig og skriftlig formidling.



Din profil og hvad vi tilbyder

Du har flair for planlægning og kan lide at arbejde med mange afvekslende opgaver kombineret med rutineopgaver. Du får en selvstændig rolle med mulighed for selv at være med til at sætte dit præg på stillingen. Vi sætter en ære i at betjene vores kunder optimalt og tilbyder et arbejdsmiljø præget af stor frihed, gensidig opbakning om de daglige opgaver og godt humør.



Desuden forventer vi at du:

  • Er rutineret i brug af Office pakken
  • Er analytisk, struktureret og følger op på igangsatte initiativer
  • Er god til at omsætte teori til praksis
  • Har blik for arbejdsgange der understøtter god ressourceudnyttelse og godt arbejdsmiljø
  • Har god forståelse for tværfaglige sammenhænge


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, i tidsrummet fra 07:00 til 17:00 på hverdage. Mødetiden aftales nærmere ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024 eller efter aftale.



Kontakt

For nærmere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Helle Erbs tlf. 3862 2131.



Ansøgning

Ansøgning indeholdende relevant dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring samt CV, sendes online via vores e-rekrutteringssystem.



Ansøgningsfrist er den 15. januar 2024.

Vi forventer at afholde samtaler1. fredag den 26. januar og samtale 2. mandag den 29. januar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955559

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet