Backup- og restore-specialist søges til Forsvarets Cyberdivision i Hvidovre

dato

Vil du være med til at varetage drift og udvikling, af Forsvarets kritiske infrastruktur? Og sikre forsvarets kritiske data på betryggende vis. Her bliver du en del af et stærkt team, der sikrer stabil drift, og bidrager direkte til Forsvarets operative opgaveløsning.


Om os
Applikations- og systemdriftssektionen, som hører under Operationsafdelingen i Cyberdivisionen, er ansvarlig for at sikre en stabil drift af Forsvarets IT-systemer og for beskyttelse af Danmarks interesser, hjemme og i udlandet.
Vi er en sektion med engagerede militære og civile medarbejdere, som er dygtige specialister, sagsbehandlere og teknikere, og som arbejder tæt sammen om at sikre en stabil og sikker drift.
Cyberdivisionen er en af landets største IT-organisationer, og leverer IT-services til mere end 20.000 brugere nationalt og internationalt. Operationsafdelingen spiller en central rolle i udviklingen og sikringen af Forsvarets IT- og cyberkapaciteter.
Vi har en uformel omgangstone, i et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø, med højt til loftet og godt humør. Vi lægger samtidig vægt på, et godt arbejdsmiljø med moderne rammer, fleksible arbejdstider, og en kultur præget af åbenhed og faglighed.


Om stillingen
Der er tale om en nyoprettet stilling, som Backup-/restore-specialist. Stillingen er placeret i Hvidovre, med ligesindede kollegaer og en sektionschef.

Som Backup-/restore-specialist vil du blive ansvarlig for, at vores backup systemer køre som de skal, samt overvåge IT-driften, på flere systemer herunder:

  • Melde om evt. udfald af service.
  • Genstart af servere.
  • Genskabe data efter behov.
  • Skift af medier i båndstationer og registre bånd.
  • Bidrage til den løbende optimering af vores backup procedure.
  • Deltage i analyse af driftshændelser i samarbejde med de øvrige medarbejdere i sektionen.
I begyndelsen vil du arbejde tæt sammen med kollegaer, under din oplæring, for senere at arbejde mere, selvstændigt, dog forsat i et godt arbejdsmiljø med støtte fra gode kollegaer.

Du vil få fast arbejdsplads i Hvidovre, og grundet arbejdets sensitive karakter vil der være begrænset mulighed for hjemmearbejde.


Om dig

Du er samarbejdsorienteret, har flair for IT og trives med at arbejde i et dynamisk miljø. Du forstår, hvordan din indsats bidrager til Forsvarets operative opgaver, og du er motiveret af at skabe løsninger, der gør en reel forskel.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med backup og restore fra tidligere, gerne i større organisationer.
  • Kender til ITIL, WAN og virtualisering.
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Henrik Baun Grubak på telefon 72 81 44 06 eller 51 62 81 22.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Liv Rasmussen på telefon 32 66 55 57.

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler derefter. Vi venter gerne på den rigtige kandidat. Samtalerne vil blive afholdt ved Cyberdivisionen Helseholmen 1, DK-2650 Hvidovre.

Søg stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Kantine og Rengøring Helseholmen, Helseholmen, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/451056b5-e178-40b5-a448-0f9788a48871

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet