Weekend- og nattevagt søges til Røde Kors Herberg for Kvinder i København

dato



Vi søger 1-2 nye kollegaer en til faste vagter i weekenden samt en som er interesseret i nattevagter. Udover at være fast weekendvagt ønsker vi, at man kan tiltræde som tilkaldevikar til dag, aften og nattevagter.

Vi søger en fast weekendmedarbejder som også kan være interesseret i at tage ekstra vagter i huset.



Stillinger:

  • Tilkaldevikar nattevagter primært
  • Hovedherberget søger en weekendmedarbejder i lige uger 7-15 lørdag og søndag


Opstart marts eller snarest derefter

Gældende for begge stillinger, er at vi søger en medarbejder, som både har interesse og gerne erfaring med målgruppen. Du skal have en empatisk tilgang til beboerne, men samtidig kunne sætte krav og rammer for adfærd og opholdet. Der er ikke krav om, at du er uddannet inden for feltet, men du skal arbejde professionelt i relationer med meget sårbare kvinder. Du skal være indstillet på at yde den nødvendige omsorg til beboeren i weekender, hvor der ikke er pædagogisk arbejde.

Du skal trives med, at du arbejder på de tidspunkter, hvor det faste personale og ledelsen ikke er i huset og have lyst til at indgå i tæt samarbejde med herbergets frivillige medarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Arbejde for et trygt og hyggeligt miljø i huset – med respekt for den enkeltes livssituation
  • Afholde samtaler, udføre aktivt relations arbejde, både med den enkelte kvinde og i fællesstuen samt at være til rådighed for kvinderne i akutte og vanskelige situationer
  • Forebygge og løse konflikter
  • Udføre praktiske opgaver såsom at holde fællesområderne pæne
  • Observere kvinderne ved mistanke om forgiftning af rusmidler eller andet
  • Tilkalde lægevagt, ambulance eller politi hvis nødvendigt
  • Yde fysisk og psykisk førstehjælp
  • Dokumentere i det elektroniske journalsystem
  • Holde dig orienteret om arbejdsgange og den generelle situation på herberget
  • Oprydning, lettere rengøring, tøjvask samt rengøring ved pludseligt opståede situationer
  • Lave frokost og aftensmad med/til beboerne


Om Røde Kors Herberg for Kvinder:

Røde Kors Herberg for Kvinder er en selvejende institution drevet af Hovedstadens Røde Kors med driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden. Herberget er en midlertidig boform under servicelovens §110. Herberget har 27 døgnpladser og er delt op i to afdelinger, Hovedherberget og ungeafdelingen. Den ledige weekendstilling er i hovedherberget og nattevagten dækker både hovedherberget og UNG. Målgruppen er kvinder over 18 år med særlige sociale problemer, som ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i deres nuværende bolig. Kvinderne på herberget har ofte forbrug af stoffer/alkohol og eller psykiske udfordringer.

Udover herbergets forstander og to teamleder, er der på nuværende tidspunkt 35 lønnede medarbejdere, der alle varetager forskellige opgaver og funktioner. Herudover er der ca. 25 frivillige tilknyttet herberget.

Løn: Efter gældende overenskomst – tilsynsførende assistent

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:

Du kan læse om herberget på vores hjemmeside https://www.densocialevirksomhed.dk/roede-kors-herberg-for-kvinder/Sider/default.aspx

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder UNG Maja Kristensen: 21 55 38 94 eller teamleder Herberget Laura Lidholm på telefonnummer: 2184 6178. Kontakt tid hverdage ml. 12.30-15.

Ansøgning: Følg linket på siden

Ansøgningsfrist: 22. februar 2026

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt: uge 9



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Dansk Røde kors Natherberg, Kettegårds Alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a2671902-2009-4d37-a47f-5349a673ae40

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet