Grønlands udforskning har en lang historie, hvor ekspeditioner har bidraget til vores viden om øens natur og kultur. Foredraget vil dykke ned i de videnskabelige ekspeditioner, der siden 1700-tallet har udforsket Grønland. Du vil høre om de udfordringer, ekspeditionerne stødte på, og deres videnskabelige opdagelser, samt hvilke konsekvenser disse fik for Grønlands befolkning og samfund.
Aktuel forskning i Indlandsisens afsmeltningEfter pausen vil fokus være på aktuel forskning i Grønland, specifikt Indlandsisens afsmeltning. Du vil få indsigt i, hvor hurtigt isen smelter, og hvilke konsekvenser det har, når den enorme iskappe mister masse. Foredraget vil også belyse de mekanismer, der både påvirker og påvirkes af Indlandsisen, samt de bevægelser i undergrunden, som er drevet af isen, og hvilken indflydelse det hele har på det globale havniveau.
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet som en del af serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Serien arrangeres af Aarhus Universitet og støttes af Carlsbergfondet. For mere information om foredraget, billeder og pladsreservation, kan du besøge denne side.
Praktisk information
Dato: Tirsdag 11. marts 2025
Tid: Kl. 19.00
Sted: Kulturhus Risbjerggaard, Hvidovrevej 241, 2650 Hvidovre
Entré: Fri entré
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her