Sygeplejerske til vort specialiserede afsnit for komplekse patientforløb på Hvidovre Hospital

dato

Vi kan hjælpe med en enestående karrieremulighed

Vi er en del af Danmarks største Gastroenhed, med et unikt afsnit dedikeret til denne patientgruppe.

Patienterne er indlagt med symptomer på ileus, perforeret hulorgan, tarmiskæmi, anastomoselækage osv.

Hvem er vi?

  • Afsnittet har plads til 6 patienter og er beliggende på Hvidovre Hospital.
  • Vi er specialiserede i at varetage både basal og kompleks sygepleje, og hvor patienterne monitoreres indtil 3. postoperative dag.
  • Vi er i tæt samarbejdet med Gastroenhedens semiintensive afsnit samt afsnittets speciallæger, fysioterapeut, stomisygeplejersker mm.
  • Vi synes at udvikling er spændende, og arbejder derfor med projekter i afsnittet, der medvirker til innovation, øget patientkvalitet og kvalificerede kompetencer hos os.
Hvad tilbyder vi dig?

  • Vi er et velfungerende afsnit, der lægger vægt på et grundigt individuelt introduktionsforløb. Vi har tilrettelagt et kompetenceprogram der løber over halvandet år, hvor du vil blive indført i hele AHA patientforløbet både præ-, peri- og postoperativt.
  • I introduktionen til afsnittet tilknyttes du en mentor, og vil i de første 8 uger introduceres udenfor normeringen. Du vil ligeledes deltage i ugentlig undervisning, kliniske besøg i samarbejdende afsnit, halvårlige temadage, supervision ved afsnittets kliniske udviklingssygeplejerske samt i efteruddannelse.
  • Fortrolighed med instrumentel sygepleje, herunder grundlæggende og kompleks sygepleje samt forståelse for og håndtering af multiorganpåvirkning
  • Ydermere tilbyder vi et godt kollegialt fællesskab, hvor åben dialog er det bærende element. Personalegruppen består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter på alle kompetenceniveauer. Vi lægger stor vægt på sparring og samarbejde, og vi arbejder i makkerpar.
  • Du har stor indflydelse på din vagtplan – dog er stillingen er i blandede vagter med weekendvagt hver 3. weekend.
Hvem er du?

  • Det har stor betydning, at du interesserer dig for den basale og komplekse sygepleje, og vil udfordres i dagligdagen, hvad end du er nyuddannet eller erfaren. Vores kerneopgave er det gode patientforløb, og derfor er det vigtigt, at du glad for at kunne gå i dybden med den enkelte patient, ud fra en evidensbaseret tilgang.
  • Du indgår aktivt i samarbejdet med patienten og pårørende, og er medvirkende til udvikling af sygeplejen. Ligeledes har du interesse for og besidder kommunikative evner til formidling af din viden.
  • Du holder af at samarbejde, og trives i et omskifteligt miljø hvor egen og kollegers faglighed sættes i spil.
Er din nysgerrighed vakt?

Vi er meget stole af vores afsnit, og vil gerne vise det frem.

Kontakt Katrine Ellegaard, konst. oversygeplejerske på telefon 2053 0291. Eller send en ansøgning via linket.

Ansættelsen er pr 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter med ansøgningsfrist den 16. januar 2026.

Samtaler og starttidspunkt tilrettelægges efter aftale, samtaler afholdes løbende.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2be69a1c-fdf3-41b4-befd-519c251d47de

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet