BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med alsidige problemstillinger og forvaltningsmæssige spørgsmål? Vil du være tæt på beslutningerne på et af Region Hovedstadens store akuthospitaler? Har du sans for detaljen, og kan du arbejde selvstændigt og på tværs af faggrupper?
Vi søger en studentermedhjælp med tiltrædelse pr. 1. august 2024.
Dine opgaver
Du skal understøtte teamet, der arbejder med patientsager og GDPR-lovgivning samt varetage andre administrative opgaver på tværs af Direktionssekretariatet:
- Sagsbehandling af erstatningssager ved glemte effekter på hospitalet. Du har kontakten med afdelingerne om sagsforløbet, du udarbejder udkast til afgørelser og samarbejder med Regionens forsikringsmæglere.
- Registrering og opfølgning på indberettede journalopslag. Du skal i et regionalt it-system indtaste resultatet af tilbagemeldinger fra afdelingens undersøgelser af journalopslag. Du udarbejder statistik i Excel på tilbagemeldingerne.
- Du bistår med sagsbehandling af aktindsigter, klagesager og andre patientrelaterede sager.
- Du bistår direktionssekretærerne med diverse administrative opgaver i Direktionssekretariatet og for Direktionen.
Direktionssekretariatet består af 17 medarbejdere, der repræsenterer både administrativ og akademisk ekspertise. Sekretariatet ledes af sekretariatschefen. Vi motiveres af høj faglighed, vi er proaktive, og vi spiller hinanden gode. Du kommer derfor til at indgå i et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede medarbejdere, og du vil få samarbejdsrelationer med kolleger i de andre administrative stabe og i de kliniske afdelinger.
Din profil
Du skal kunne arbejde struktureret og systematisk og have fokus på detaljen. Du skal kunne arbejde selvstændigt og søge råd og sparring hos kolleger, hvor fokus på den fælles opgave og intern koordination er afgørende i en travl hverdag. Din videregående uddannelse kan fx være Cand. Jur., Cand. Scient. Pol., Cand. San eller lignende.
Du er serviceminded og trives med at samarbejde på tværs af forskellige faggrupper, og dermed har du forståelse for, at det kan være en balanceakt at navigere i feltet mellem klinik og administration.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 12-15 timer om ugen og til besættelse pr. 1. august 2024. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted bliver på Hvidovre Hospital.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Anne Thesbjerg Christensen på tlf. 93 85 81 88 eller jurist Anne-Sophie Nielsen på tlf.: 20 59 10 85. Du kan desuden finde mere om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk og www.amagerhospital.dk.
Ansøgningsfrist
Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen, til at søge.
Upload din motiverede ansøgning, CV, relevante bilag samt vellignende foto senest tirsdag den 28. maj 2024. Foto samt relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Hospital, Kettegård Alle , 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043529