Superlys 2V’er med sydvestvendt altan i attraktiv forening

Foto: Ejendomsmægler Nybolig Hvidovre.
dato

Oplev en skøn 2V’er fra 1987 i Hvidovre, der tilbyder moderne komfort og en attraktiv beliggenhed kun en halv times cykeltur fra Indre By. Med en sydvestvendt altan, stilrent køkken og rummeligt badeværelse er denne lejlighed oplagt for singlen eller parret med spirende boligdrømme. Ejendommen er til salg hos Ejendomsmægler Nybolig Hvidovre.

Adresse: Bolystvej 1B, 1 tv 2650 Hvidovre
Pris: 2.995.000

Se boligen her

Lyse, lækre og imødekommende rammer. Det er, hvad der venter dig, når du flytter ind i denne fine 2V’er fra 1987, som passer perfekt til singlen eller parret med spirende boligdrømme. Lejligheden byder på et flot og stilrent køkken, et rummeligt badeværelse, et skønt opholdsmiljø og ikke mindst en sydvestvendt altan, der bliver centrum for utallige sommerdage. Her bliver du en del af en attraktiv forening, kun en halv times cykeltur fra Indre By.

Værsgo at træde ind i entréen, der byder dig pænt velkommen med sin rummelige og lyse facon. Samme indtryk får du i resten af boligen, hvor hver en kvadratmeter er udnyttet til noget fornuftigt. Dette gør sig også gældende i det stilrene badeværelse, som både har god plads til vaskefaciliteter og morgenrutinen. Er du glad for at lave mad, skal du glæde dig til at se det flotte køkken, hvor den betragtelige bordplads, ovnen i ergonomisk højde og de mange skuffer danner optimale forhold for kulinariske udfoldelser. I stuen får lyset lov at strømme ind, hvilket skaber en skøn atmosfære i opholdsmiljøet, som du hurtigt indretter med spisebord og sofagruppe.

Lejligheden fuldendes af en sydvestvendt altan, der fungerer som et fantastisk uderum i sommermånederne. Herfra kan du nyde en skøn udsigt til det grønne fællesområde med liv og varieret beplantning.

I Hvidovre bor du tæt på byens mange fornøjelser og et væld af grønne områder, herunder Bakkeskoven og Damhus Sø, som er oplagte destinationer for raske løbeture og afslappende gåture. Indkøb finder du under 200 meter herfra, og skal du ind til Indre By, kan du cykle, tage metroen eller hoppe på S-toget. Faktisk ligger sidstnævnte kun syv minutters gang fra boligen.

Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre

Boligens areal: 68m2
Værelser: 2
Grundareal: 4283m2
Ejerudgift pr. måned: 4.818kr.

Klar til at tage et kig? Book en fremvisning her.

Nybolig Hvidovre - Alexander Holm ApS

Hvidovre Torv 1, st. tv, Hvidovre

3675 30..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: 09.00 - 15.00
Lørdag: Efter aftale
Søndag: 10.00 - 15.00