Speciallæge eller overlæge til dynamisk psykiatrisk ambulatorium med fokus på recovery og udvikling

dato

Brænder du for ambulant psykiatri, og har du lyst til at arbejde i et fagligt stærkt miljø med fokus på recovery, tværfagligt samarbejde og udvikling? Så har vi en spændende stilling til dig i Psykiatrisk Ambulatorium Gl. Kongevej, som er en del af Psykiatrisk Center Amager, Amager og Hvidovre hospital.

Vi tilbyder ansættelse i et dynamisk center med patienten i centrum og en engageret lægegruppe med fokus på uddannelse, faglig udvikling, undervisning og mulighed for forskning. Stillingen kan besættes som enten speciallæge eller overlæge.


Om ambulatoriet Ambulatoriet består af to teams, som begge arbejder efter F-ACT-modellen (fleksibel, udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet). Som en del af Region Hovedstadens samlede indsats er vi i gang med at implementere integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser.

Teamet er alders- og erfaringsmæssigt bredt sammensat med både speciallæger og uddannelseslæger, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring, refleksion og videndeling. Vi har et vedvarende fokus på at styrke kvaliteten i behandlingen og udvikle vores tilbud til patienterne. Der er stor faglig interesse og viden indenfor psykopatologi med både klinisk og forskningsmæssigt.


Hvilke arbejdsopgaver vil du få? Du vil få klinisk funktion i et F-ACT-team, hvor dine psykiatriske speciallægekompetencer vil komme i spil. Her vil du arbejde tæt sammen med en teamkoordinator, der står for den daglige planlægning af teamets arbejde. Teamene ledes i det daglige af en afsnitsledelse bestående af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske.

I tæt samarbejde med den afsnitsledende overlæge og en uddannelseslæge vil du få følgende kliniske opgaver:

  • Varetage udredning, psykofarmakologisk behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud

  • Varetage behandling af patienter med retslige foranstaltninger

  • Deltage aktivt i FACT- boardmøder

  • Visitation af nye patienter herunder udredning og diagnostik

  • Deltage i psykoedukation af patienter og pårørende

  • Undervisning og supervision af kolleger og YL

  • Fortsat implementering af patientforløbsbeskrivelser

  • Sikre kapacitetsstyring i henhold til patientforløbsbeskrivelser

  • Være med til at sikre forbedringer og kvalitetssikring i ambulatoriet

  • Mulighed for psykoterapeutiske forløb


Vores forventninger til dig Vi forventer, at du er speciallæge i psykiatri og kan lide at skabe gode forløb.
Du kan genkende dig selv i, at du;

  • er beslutningsdygtig

  • har øje for detaljer trods travlhed

  • kan skabe ro og overblik

  • kan lide at lære fra dig


Vi tilbyder
  • Sammenhæng mellem klinik og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt program med mulighed for undervisning

  • Medarbejdere og synlige ledere med engagement og humor

  • Mulighed for sparring og drøftelser med erfarne kollegaer både speciallæger, sygeplejersker og psykologer.

  • Samarbejde med psykiatrisk gadeplansteam og mulighed for sparring med erfarne specialister fra dette team som også ”bor” på matriklen

  • Gratis parkeringsmulighed, hvis du kører i bil til ambulatoriet


Om os Psykiatrisk ambulatorium består i F-ACT organisering af to teams med hver ca. 250 patienter. Teamet ledes dagligt af dig som koordinerende speciallæge og teamkoordinator og består herudover af tværfaglige medarbejdere som sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver og psykolog.

Der er en afsnitsledelse for begge team bestående af afdelingssygeplejerske og afsnitsledende overlæge.

På matriklen er også gadeplansteamet og forskningsafsnit – og der deles lokaler med to F-ACT-teams fra Psykiatrisk Center Glostrup.


Løn- og ansættelsesforhold Stillingen er med tiltrædelse den 1/9-2026 eller snarest derefter.

Stillingen er 37 timer ugentligt. Stillingen er vagtbærende. Du deltager enten i bagvagt eller Speciallægevagt i Front (SIF) fra kl. 15.30-20.00 månedligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og RLTN med lønindplacering som overlæge eller overenskomst for underordnede læger og RLTN med lønindplacering som speciallæge.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Interesseret? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afsnitsledende overlæge Annick Parnas på annik.francoise.parnas@regionh.dk eller tlf. 27200246, eller cheflæge Henrik Nørbak-Emig på henrik.noerbak-emig@regionh.dk eller tlf. 30369593.

Ansøgningsfrist: fredag d. 10. juli 2026

Ansættelsessamtaler i uge 29

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a853ce98-9c9c-46db-81f0-899f993e2455

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet