Specialkonsulent med fokus på sundhedsreform og tværsektorielt samarbejde søges til Amager og Hvidovre Hospital

dato

Vil du være med til at præge udviklingen af det nære sundhedsvæsen?
Har du politisk tæft, stærke samarbejdsevner og lyst til at arbejde med Sundhedsreformen?
Så er jobbet som specialkonsulent i Patientforløb måske noget for dig.

I afdelingen arbejder vi for at sikre gode, trygge og sammenhængende patientforløb – både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i samarbejde med kommuner, almen praksis og psykiatri, og vi er i fuld gang med at forberede os på Sundhedsreformen.

Er du dreven i at planlægge processer, kan arbejde selvstændigt og har erfaring med at arbejde på tværs af mange faggrupper, interessenter og organisatoriske grænser og har du lyst til at bruge dine erfaringer inden for et spændende felt med stort fokus og stor betydning for patienter og pårørende på Amager og Hvidovre hospital, så læs videre her.

Din rolle og dine opgaver:

Som specialkonsulent i Patientforløb vil du i samarbejde med ledelsen opleve et tæt samarbejde med Direktion, den øvrige administration, kliniske afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.

Fælles for opgaverne er, at de stiller krav til såvel selvstændig opgavevaretagelse som samarbejdsevner. Du vil blive en del af et professionelt arbejdsmiljø bestående af engagerede medarbejdere.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Koordinering og procesunderstøttelse i implementeringen af Sundhedsreformen og andre lokale/regionale/nationale udviklingstiltag.
  • Sekretariatsbetjening af Faglig Sundhedsklynge Syd.
  • Forberedelse og udarbejdelse af mødemateriale, notater, præsentationer og sagsfremstillinger til direktionen og politikere.
  • Sekretariatsbetjening af tværsektorielle og interne samarbejdsfora.
  • Understøttelse af kliniske afdelinger i deres samarbejde med kommuner og almen praksis.
  • Arbejde strategisk og operationelt med at udvikle og koordinere det tværsektorielle samarbejde.
  • Bindeled mellem mange aktører og en vigtig drivkraft i at få de fælles dagsordener omsat til praksis
Om dig

  • Har en relevant videregående uddannelse – fx cand.scient.san.publ., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende.
  • Har politisk og organisatorisk tæft – og kan agere sikkert i en kompleks hverdag med mange interessenter.
  • Har projektledelse erfaring ift. det tværsektorielle samarbejde.
  • Har stærke kompetencer inden for sekretariatsbetjening, herunder dagsordener, referater, talepapirer og sagsfremstillinger.
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for at følge opgaver til dørs.
  • Er struktureret, analytisk og god til at formidle komplekse problemstillinger skriftligt og mundtligt.
  • Har erfaring med procesfacilitering og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer.
  • Har lyst til at være en del af et fagligt ambitiøst og samarbejdsorienteret miljø.
Vilkår og ansættelsesforløb

Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2025 med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Amager og Hvidovre Hospital er et akuthospital for den sydlige del af Region Hovedstaden og servicerer mere end 500.000 borgere. Her handler det om liv – også i Administrationen.

Patientforløb er en af hospitalsadministrationens fire stabe og består af 30 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Afdelingen varetager bredt set opgaver, der udvikler, understøtter og styrker det gode, sikre og sammenhængende patientforløb, både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i samarbejde med kommuner, almen praksis og psykiatri. Du kan desuden finde flere oplysninger om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk og www.amagerhospital.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Patientforløb på 38 62 05 56.

AnsøgningsfristUpload din motiverede ansøgning, CV, relevante bilag senest tirsdag d. 21. oktober 2025. Vi afholder samtaler tirsdag den 28.oktober 2025. Der vil være en case i forbindelse med samtalen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4d88d791-e273-4623-8ff9-130ad3e72125

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet