På TEC Aviation uddanner vi flyteknikere til dansk og international luftfart.
Vi søger en kollega til en kombinationsstilling som Documentation Project Manager og underviser.
Stillingen kombinerer projektledelse, dokumentationsstyring og undervisning på flyteknikeruddannelsen.
Vi står i disse år midt i en større organisatorisk og regulatorisk udvikling, og vi har derfor brug for en kollega, der kan arbejde systematisk med vores dokumentationsstruktur og samtidig bidrage til undervisningen.
Som Documentation Project Manager vil du arbejde med udvikling og strukturering af vores dokumentationssystemer og administrative processer. Samtidig vil du indgå i undervisergruppen og bidrage til undervisningen på flyteknikeruddannelsen inden for relevante fagområder.
Om flyteknikeruddannelsen og Part-147
Flyteknikeruddannelsen er ikke en nationalt funderet uddannelse, men en international uddannelse reguleret af europæisk luftfartslovgivning (EASA) og godkendt af Trafikstyrelsen under Part-147 regelgrundlaget.
Det betyder, at uddannelsen opererer under omfattende krav til blandt andet:
- dokumentation
- kvalitetssystemer
- sporbarhed i undervisning og eksamination
- organisatoriske procedurer og audits
I disse år arbejder vi med implementeringen af den omfattende forordningsændring IR 2023-989, som ændrer en række forhold i Part-66 og Part-147. Ændringen har stor betydning for både vores uddannelsesstruktur og interne processer.
Samtidig er vi i gang med at implementere et nyt digitalt styringssystem, som skal sikre bedre struktur i organisationens dokumentation.
Derfor søger vi en kollega, der kan drive disse udviklingsprocesser systematisk og sikkert i mål.
Om jobbet
Som Documentation Project Manager får du en central rolle i arbejdet med at udvikle og strukturere organisationens dokumentation og administrative processer.
Du vil blandt andet arbejde med:
- projektledelse af dokumentations- og digitaliseringsprojekter
- implementering af nye krav i forbindelse med IR 2023-989
- udvikling og strukturering af dokumentation i vores Part-147 organisation
- udvikling og optimering af administrative processer
- forberedelse til myndighedstilsyn og audits
- opfølgning på audit findings og forbedringsprocesser
- udvikling af digitale arbejdsgange i SharePoint, Excel og Power Automate
Du refererer til uddannelseslederen, og der vil hver 14. dag være gennemgang af din projektportefølje.
Undervisningsdelen
Stillingen er en kombinationsstilling, hvor du også vil indgå i undervisningen på flyteknikeruddannelsen.
Afhængigt af din faglige profil vil du kunne undervise i et eller flere moduler inden for det flytekniske fagområde.
Du bliver en del af et fagligt miljø bestående af flyteknikere, ingeniører og aviation-specialister, hvor samarbejde og faglig sparring er en central del af hverdagen.
Baggrund
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, f.eks.:
- flyingeniør / aerospace engineer
- ingeniør inden for mekanik, elektronik eller lignende
- Cand.IT
- Cand.scient.bibl.
- eller tilsvarende teknisk eller analytisk baggrund
Kompetencer
Det er centralt at du:
- arbejder systematisk og struktureret
- er en stærk skriftlig formidler
- har meget gode Excel-kompetencer
- har erfaring med SharePoint og Power Automate
- kan sætte dig ind i komplekse regelgrundlag og organisatoriske sammenhænge
- kan arbejde selvstændigt og samtidig lede processer
- er i stand til at prioritere opgaver og skabe fremdrift i projekter
- kan arbejde under pres og overholde deadlines
- har evnen til at udvikle løsninger og skabe struktur i komplekse problemstillinger
Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Stillingen er omfattet af en attraktiv pensionsordning efter statens overenskomster.
Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.
Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen inklusive frokost.
Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Hvidovre.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 23. april 2026.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Du er også meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jannik Holbech Rasmussen, tlf. 25453785 eller mail: jhr@tec.dk
Samtaler afholdes løbende.
Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
TEC Hvidovre, Stamholmen -215, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d193313a-f48f-42a3-8ab1-096e52ba1a6f