Socialrådgiver til tværfagligt arbejde med udsatte børn og unge i Hvidovre kommune

dato

Hvidovre kommune er i fuld gang med en spændende prøvehandling på skoleområdet, således at flere børn får den rette hjælp og støtte i almenfællesskaberne.

Målet med indsatsen er at sætte ind tidligt, så flere børn ikke har behov for at blive visiteret til et specialtilbud og dertil bringe skole-, fritid- og familieområdet tættere sammen i et tværfagligt samarbejde.

Familierådgivningens udgangspunkt er barnet/den unge i centrum, og du skal have lyst til at bruge din faglighed og det tværfaglige samarbejde til at skabe resultater sammen med udsatte børn, unge og deres familier.

Prøvehandlingen opstartede i indeværende skoleår og foregår på nuværende tidspunkt i distrikt midt som dækker over 3 folkeskoler.
I praksis mødes medlemmerne af prøvehandlingen hver uge, på hver skole og sætter fokus på fællesskaberne i de enkelte klasser og laver en indsats helt tæt på.

Du vil komme til at samarbejde tæt med skolernes ledelse og medarbejdere, PPR og en familiebehandler der ligeledes er tilknyttet prøvehandlingen.

Du vil være forankret i Familierådgivningens ungeteam, således at du har adgang til socialfaglig sparring med dine kollegaer og teamleder.
Din primære hverdag vil dog foregå ude på de skoler du tilknyttes.

Om os Familierådgivningen er en afdeling med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vi er en afdeling som har godt kendskab til hinanden både fagligt og socialt. Vi arbejder tæt med vores interne tilbud og har fokus på at skabe nogle gode indsatser i fællesskab.
Vi er organiseret i teams og har henholdsvis et børneteam, et ungeteam, et modtagerteam, et børnehandicapteam, et anbringelsesteam, et administrativt team og et team der varetager den fælles indgang i Familiehuset Hvidovre.
Ledelsesteamet består af en afdelingsleder samt 5 teamledere.

Vi tilbyder

  • En afdeling hvor det tværfaglige samarbejde er i fokus.
  • En arbejdsplads med høj faglighed og mulighed for at udføre godt socialt arbejde i samarbejde med andre faggrupper.
  • Rummelige og omsorgsfulde kolleger.
  • En tydelig ledelse der sætter retning.
  • En velfungerende afdeling samt teams der har fokus på hinanden.
Vi forventer at du
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, gerne med erfaring.
  • Har øje for vigtigheden at det tværfaglige samarbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt og være fleksibel i din udførelse af arbejdet.
  • Have mod på at være opsøgende ude på skolerne.
  • Vil og kan være med til at sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat 37 timer/ugen
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Forud for ansættelse indhentes der reference samt børne- og straffeattest.

Vi forventer stillingen besat med tiltrædelse senest den 1. marts 2026. Stillingen udgør et barselsvikariat i Ungeteamet.

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning til os senest den 25. januar 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 29. januar 2026.

Kontakt Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Ungeteamet Anja Løfberg 4186 6794 eller familierådgiver Esma Olgun 3639 3777.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/edd13006-208c-41f4-87b0-f61f3ae1530c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet