Sikkerhedskonsulent til udvikling af arbejdsmiljø på psykiatrisk center i Region Hovedstaden

dato

Har du erfaring med organisatorisk sikkerhedsarbejde fra en større privat eller offentlig organisation? Har du mod på at samarbejde på tværs af ledelse og tværfaglige medarbejdere? Trives du på en arbejdsplads i udvikling? Så er det dig, vi har brug for, til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø på et psykiatrisk center i Region Hovedstaden.

Vi tilbyder en alsidig stilling med daglig arbejdsplads på Psykiatrisk Center Nordsjælland, hvor du får en central rolle i at styrke sikkerheden for medarbejderne.


Jobbet

Sikkerheden for sundhedsfaglige medarbejdere har de seneste år haft et særligt fokus i Region Hovedstaden, hvor vi har sat en ny og ambitiøs retning på området. Du får derfor mulighed for at bidrage til løsninger på sikkerhedsområdet, så det fortsat er sikkert at gå på arbejde i hospitalssektoren, hvor man løser en samfundsmæssigt vigtig opgave.

Du bliver en del af HR-Sikkerhed, som udgør den faglige ekspertise på sikkerhedsområdet for de psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Dit ansættelsessted vil være i HR-afdelingen på Amager og Hvidovre Hospital, men størstedelen af din arbejdstid vil være på Psykiatrisk Center Nordsjælland, beliggende i Hillerød.

Sektionen består i alt af 9 sikkerhedskonsulenter og 1 sektionschef. Sikkerhedskonsulenterne løser tværgående opgaver inden for sikkerhed på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden. I det daglige arbejder sikkerhedskonsulenterne lokalt på akuthospitalernes psykiatriske centre, og de mødes løbende for at dele viden og erfaringer.

Som sikkerhedskonsulent vil du i det daglige løse sikkerhedsfaglige opgaver på Psykiatrisk Center Nordsjælland, beliggende i Hillerød. Her vil du have et tæt samarbejde med det enkelte centers øvrige konsulenter, som har ansvar for arbejdsmiljø og sikkerhed, samt andre kvalitets- og indsatsområder.


Fokus på sikkerhed for medarbejderne

Som sikkerhedskonsulent på Psykiatrisk Center Nordsjælland får du en bred portefølje af opgaver på sikkerhedsområdet. Din primære opgave vil være at udvikle og understøtte den lokale sikkerhedskultur og sikkerhedstænkning samt at understøtte implementeringen af indsatserne i handleplanen En sikker og tryg psykiatri i Region Hovedstaden. Din rolle vil både være rådgivende og koordinerende, men også konkret og praktisk udførende på de mange opgaver, der er en del af handleplanen.

I stillingen varetager du bl.a. følgende opgaver:

  • Sikre gennemgående systematik og struktur i sikkerhedsarbejdet på Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Vejlede ledelse og medarbejdere i sikkerhedspraksis og sikkerhedstænkning
  • Understøtte implementeringen af handleplanens indsatser på det enkelte psykiatriske center
  • Bidrage til samarbejde om analyse og forebyggelse af vold og trusler
  • Indgå som faglig ekspert i den tværgående sikkerhedsorganisering i Region Hovedstaden
  • Koordinere tværgående sikkerhedsinitiativer på Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Bidrage til det tværgående samarbejde om sikkerhed i Region Hovedstaden
  • Skabe følgeskab på sikkerhedstiltag

Derfor skal du søge stillingen!

  • Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at bygge videre på dine kompetencer og bringe dem i spil i en stor, politisk ledet organisation
  • Du får en stilling med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på sikkerhedskulturen bredt indenfor psykiatri i Region Hovedstaden og specifikt på Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Vi er en sektion, hvor fagligheden på sikkerhedsområdet er i højsædet, og hvor vi prioriterer det højt at blive dygtigere via vores fælles læring og erfaringsudveksling
Vi forventer ikke, at du har kendskab til psykiatri på forhånd, men vi vægter det højt, at du har lyst til at forstå psykiatrien som fagområde. Vi tilbyder derfor et skræddersyet introduktionsforløb ud fra din erfaring og kompetencer.

Hvem er du?

Du har en akademisk uddannelse eller anden relevant uddannelse.

Du har organisatorisk og operationel erfaring med sikkerhedsarbejde - eks. fra en beredskabs- eller redningstjeneste, Forsvaret, Kriminalforsorgen, sundhedsvæsenet, bygge- og anlægsbranchen, transport- og logistik, service- eller kulturbranchen.

Du har erfaring med at omsætte sikkerhedsfaglige behov til praktiske og bæredygtige løsninger i samarbejde med ledelse, drift og øvrige samarbejdspartnere.

  • Du har gå-på-mod og er god til at rådgive, planlægge og sætte ting i værk
  • Du kan arbejde selvstændigt og på eget initiativ drive opgaver
  • Du kan kommunikere skriftligt
  • Du kan lide at arbejde sammen med mange forskellige og skiftende parter
  • Du har organisatorisk forståelse samt stærke samarbejds- og relationskompetencer


Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for HR-Sikkerhed, Susanne Holme Aaen på 40485078 (kan kontaktes i uge 27, 29 og 30), eller sikkerhedskoordinator, Bamidele Camilla Babalola Perlt på 20151329 (kan kontaktes i uge 28 og 32).

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer om ugen og til besættelse hurtigst muligt eller fra den 1. oktober 2026.

Afhængig af din uddannelse ansættes du enten i henhold til;

  • overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som akademiker med kandidat.
  • overenskomsten for administrations- og IT-personale m.fl. indgået mellem RLTN og HK Kommunal med lønindplacering specialist.
Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler jf. overenskomsten.

Er du klar til nye udfordringer?

Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser via linket senest den 5. august 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler den 13. august 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/12b0f511-a885-4d2f-8853-3cd8b1e519c5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler