Psykolog til tværfagligt F-ACT team for psykoselidelser på Psykiatrisk Center Amager

dato


Har du interesse for psykologisk behandling af mennesker med psykoselidelser? Og vil du arbejde monofagligt i et tværfagligt team?

Kan du svare ja, så er vores psykologstilling noget for dig.



Om ambulatoriet Vi er et stort ambulatorie med fire F-ACT teams, der er specialiseret i behandling af voksne med henholdsvis psykoselidelser, affektive lidelser og ikke-psykoselidelser. Alle vores patienter har et lavt funktionsniveau og flere har et komorbidt overforbrug af rusmidler, hvilket er med til at gøre vores arbejde udfordrende og spændende.

Vi tager afsæt i en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme, og vores organisering er inden for rammerne af F-ACT-modellen. Modellen muliggør, at vi kan udføre behandling der, hvor patienten har sit hverdagsliv, og at vi kan tilpasse behandlingens intensitet ud fra patientens aktuelle tilstand.

Vores behandling bliver individuelt tilrettelagt ud fra et recovery-orienteret perspektiv, hvor der lægges vægt på inddragelse af pårørende og netværk med henblik på at støtte patienten til et meningsfuldt hverdagsliv.

Langt størstedelen af vores patienter i psykoseteamet modtager medicinsk behandling i tillæg til den øvrige behandling.



Vores team og kultur I vores F-ACT-team for psykoselidelser bliver du en del af et engageret team med fokus på faglighed, samarbejde og arbejdsglæde.

Teamet er tværfagligt sammensat og består af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver, recovery-mentor, fysioterapeut og dig. Teamet har omkring 250 patienter, som alle bliver tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson.

Vi lægger stor vægt på et trygt, humoristisk og fagligt udviklende arbejdsmiljø, hvor vi gerne deler vores viden og erfaring med hinanden og udnytter, at vores forskellige faglige baggrunde giver et bredere perspektiv og flere muligheder i patientens behandling.

Alle vores patienter har en psykoselidelse og omkring 1/3 af vores patienter har også en rusmiddelproblematik, der behandles som en integreret del at den psykiatriske behandling.



Psykologen i teamet Du arbejder monofagligt og indgår derfor ikke i kontaktpersonfunktionen. Din funktion er en del af det samlede tværfaglige behandlingstilbud, og dine opgaver løses i tæt samarbejde med kontaktpersoner og øvrige kollegaer.

En del af dine opgaver går på tværs af teams i ambulatoriet, hvorfor du får kendskab til andre diagnoser og til kolleger i andre teams.



Dine opgaver

  • Individuelle afgrænsede psykoterapeutiske forløb, primært ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme.
  • Psykoedukation i gruppe og individuelt.
  • Undervisnings- og supervisionsopgaver.
  • Afholde indledende samtaler med nye patienter (AOP).
  • Udvikling af nye gruppetilbud.
  • Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil der eventuelt være mulighed for at varetage udredningsopgaver.


Vi søger en psykolog, der
  • Er cand.psych.aut.
  • Har erfaring inden for psykiatri og kognitiv adfærdsterapi.
  • Er teamspiller og byder ind på lige fod med teamets kollegaer på at løse opgaver, der får dagen til at hænge sammen.
  • Deler ud af din viden og erfaring i konferencesituationer, og når behovet for faglig sparring opstår.


Vi tilbyder
  • En målrettet og grundig introduktion
    Du får introduktion til centret og teamet, som planlægges ud fra dine individuelle behov, så du kommer så godt fra start som muligt. Vi har fokus på at få dig godt integreret i personalegruppen.
  • Mentorforløb og supervision
    Vi etablerer mentorordning hos en af psykologerne og et skræddersyet supervisionstilbud, som matcher dit kompetenceniveau. Du får løbende dialog og sparring om opgaverne med ledende overlæger, oversygeplejerske og chefpsykolog.
  • Psykologgruppen på Psykiatrisk Center Amager
    Du bliver en del af ambulatoriets psykologgruppe, som består af 3 psykologer, 2 specialpsykologer og en specialpsykolog under uddannelse. Du bliver også en del af det psykologfaglige miljø på Psykiatrisk Center Amager med ca. 45 kolleger på tværs af centeret. Det er et frugtbart fagligt miljø med gensidig oplæring, sparring, månedligt møde og årlig temadag.


Ansættelsesvilkår
  • 37 timer pr. uge.
  • Tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale.
  • Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.


Praktisk information

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård Alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/906ae629-8e47-4439-819c-6628d8e9bf56

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet