Pædagog til naturbørnehave med fokus på udeliv og risikofyldt leg i Hvidovre

dato

Er du til udeliv, stor naturlegeplads og glade børn, så er du måske den, vi står og mangler til vores børnehave i Børnehuset Immerkær.

Udover Dorte og Kenneth, så er vi en broget personalegruppe med mænd og kvinder, ældre og unge. Vi søger dig, der kan bidrage fagligt til vores pædagogik, naturprofil og vores gode arbejdsmiljø.

Børnehuset Immerkær er en integreret institution på 2 matrikler, et vuggestuehus og et børnehavehus.

I 2023 blev vi, efter et års uddannelse, friluftscertificeret via Skovskolen og KBH-universitet. Hele personalegruppen deltog, hvilket betyder, at vi i dag har et fælles fagligt sprog om vores naturprofil. I 2026 planlægger vi at blive re-certificeret.

Noget af det vi særligt arbejder med er risikofyldt leg. Vi tror på, at børn lærer af egne erfaringer, med omsorgsfulde voksne der er tæt på, der guider og tror på at børnene kan.

Udover fantastiske børn og et godt arbejdsmiljø, har vi engagerede forældre. De bakker op om vores profil og er deltagende i vores arrangementer, og på den måde med til at skabe det gode børnehus, vi er.

Vi tilbyder gode muligheder for at komme på kurser og uddannelser, ligesom vi har struktureret tid til sparring og refleksion.

Vi ligger tæt på Rødovre station, Rebæk sø og Brøndbyskoven. Vi bruger flittigt vores ladcykler og har flyverdragter og regntøj til personalet.

Har du spørgsmål eller lyst til at kigge forbi og se vores skønne legeplads og få en snak om vores profil og pædagogik. Så ring og lav en aftale på tlf. 6191 6878, så viser vi dig gerne rundt.

Se mere på vores hjemmeside og vores instagram profil:

Stillingen er på 37 timer snarest, men vi venter gerne på den rigtige

I Hvidovre kommune er der tid til andet arbejde. Vi har betalte fridage 1. maj, grundlovsdag, 24. december og 31. december, hvis de falder på en hverdag.

Ansøgningsfrist onsdag d. 22. oktober 2025

Vi planlægger at holde samtaler uge 44.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8ebb00a8-d9f5-428c-9979-86f74464f84a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet