Kom med ind bag dørene, hvor fællesskab, faglighed og børns nysgerrighed går hånd i hånd.
Når du træder ind i Trekløveren, mærker du det med det samme: nærværet, fællesskabet og den særlige stemning, som opstår, når både børn og voksne bliver mødt med respekt, omsorg og høje forventninger til det, vi kan sammen.
Her er relationer ikke blot et fokusområde. De er fundamentet for vores pædagogiske arbejde. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet, og når de mødes af voksne, der er nysgerrige, engagerede og fagligt velfunderede.
Vi søger en pædagog til vores børnehave, som har lyst til at være med til at skabe en hverdag, hvor børnene får mod på verden, tro på sig selv og erfaringer med at indgå i stærke fællesskaber.
Hverdagen hos os
I børnehaven er dagene fyldt med fantasi, leg, venskaber, undersøgelser og store spørgsmål om livet og verden.
Her møder du børn, der øver sig i selvstændighed, forhandler roller i legen, udfordrer sig selv og hinanden og hver dag tager nye skridt i deres udvikling.
Du står aldrig alene, rundt om dig er kollegaer der:
- griner højt og ofte
- deler faglighed og gode idéer
- hjælper hinanden, når noget kalder på nye perspektiver
- ser forskellighed som en styrke
- arbejder målrettet med børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn
Et fællesskab, der løfter
Trekløveren er et stort hus med vuggestue, børnehave og specialenhed. Det giver et stærkt fagligt miljø med mange perspektiver og gode muligheder for sparring.
Vi tror på, at børnenes trivsel og udvikling hænger tæt sammen med medarbejdernes trivsel og udvikling. Derfor investerer vi i hinanden og i den faglighed, vi ønsker, skal kendetegne vores institution.
Du får blandt andet mulighed for
- Marte Meo-grundkursus og eventuelt Marte Meo terapeutuddannelse
- motorikvejlederforløb
- kurser i pædagogisk psykologi
- løbende faglig refleksion og sparring
- medindflydelse på udviklingen af den pædagogiske praksis
Vi tager godt imod dig og dine nye øjne
Vi ønsker, at du får en tryg og god start, så du hurtigt bliver en del af fællesskabet.
Derfor mødes du af et struktureret introduktionsforløb, hvor vi lærer hinanden at kende, du får indsigt i vores kultur, pædagogiske praksis og hverdagen i huset.
Hvem forestiller vi os, at du er?
Vi tror, du er en pædagog, der:
- brænder for arbejdet med børn i børnehavealderen
- kan skabe deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber
- møder børn med nysgerrighed, nærvær og tydelighed
- ser leg som en vigtig drivkraft i børns læring og udvikling
- har blik for både det enkelte barn og fællesskabet
- trives i et åbent, tillidsfuldt og fagligt stærkt samarbejde
- har lyst til at bidrage med egne idéer, styrker og perspektiver
- ønsker at være tæt på beslutningerne og tager medansvar gennem dialog, samarbejde og medindflydelse.
- trives i et hus med nærværende ledelse, et engageret MED-udvalg og kolleger, der vil fællesskabet.
Vil du mærke stemningen?
Kom gerne forbi til en rundvisning, - Vi viser dig vores hverdag, fortæller om vores pædagogiske arbejde og giver dig mulighed for at mærke kulturen og fællesskabet i Trekløveren.
Kontakt os
Daglig leder
Anja Obling
Tlf. 51 58 77 35
obl@hvidovre.dk
Daginstitutionsleder
Stine M. Jensen
Tlf. 61 91 68 25
azt@hvidovre.dk
Ansøgningsfrist: d. 17. september 2026
Samtaler: d. 24. september 2026
Vi glæder os til at møde dig og håber på at du er vores nye kollega i Trekløverens børnehave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/721ab725-5b31-48f3-9d99-e54740034048