Vil du med på holdet i Familierådgivningen i Hvidovre Kommune? Du vil komme til at stå spidsen for vores børneteam og et tæt udvidet samarbejde med kommunens daginstitutioner.
Børneteamet består af 9 dygtige rådgivere som varetager sagsbehandlingen for børn i alderen 0 til 13 år. Arbejdet indebærer personale ledelse og tæt faglig sparring med teamet i det daglige samt at præge udviklingen aF samarbejdet på tværs i kommunen.
Fokus for børneteamet og hele Familierådgivningen er den tidlige forebyggende indsats for sårbare og udsatte familier. Vi er med helt ude i daginstitutionerne og bidrager med faglige sparring og henvisninger til vores § 30 forebyggende indsatser. Rådgiverne i børneteamet er selv helt med fremme i den tidligt forebyggende indsats og tager selv § 30 forløb med familier og børn.
Vi vægter at du som teamleder har en solid faglig erfaring og at du har ledelseserfaring indenfor området. At du er en leder, som går foran og viser vejen – også når vi laver fejl.
Jobbet som teamleder er for dig som:
- Har en socialfaglig uddannelse med stort kendskab til områdets lovgivning.
- Kan sætte retning og holde kursen og sikre sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør.
- Tager initiativ til, at driften løbende kvalitetssikres og udvikles.
- Har ledelseserfaring og gerne vil udvikle dig som leder.
Vi arbejder tæt sammen med kommunens stående indsatser som bl.a. Poppelgården Familiecenter, Hvidovre Ungecenter, Hvidborg Børnecenter og Sundhedsplejen.
Vi lægger vægt på at inddrage børn og familier, og deres stemme sætter retning for indsatsen, og vores faglige ambition er baseret på følgende grundværdier:
- Alle forældre vil deres børns bedste.
- Vi prioriterer lokale løsninger der samler familien.
- Barnets og familiens syn på egen situation er retningssættende.
- Tværfagligt samarbejde – børnene er vores fælles ansvar.
Ring gerne til leder af Familierådgivningen Claus Jørgensen på telefon 9139 7339, hvis du vil høre mere om jobbet.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. april 2026 og skal have din ansøgning senest den 18. februar 2026.
Ansættelsessamtalerne holdes den 23. februar 2026 og evt. anden runde den 26. februar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cad17a99-acaa-4cf9-9549-46e8287e1d9c