Bliv en del af Den Frie Årgang – lærervikariat på 4. årgang på Gungehusskolen
Brænder du for undervisning, fællesskab og nye måder at organisere læring på? Har du lyst til at indgå i et stærkt teamsamarbejde og blive en del af et pædagogisk udviklingsprojekt i praksis?
Da vores tidligere barselsvikar er overgået til fast ansættelse, søger vi på Gungehusskolen en lærervikar til 4. årgang i projektet Den Frie Årgang. Stillingen er et vikariat frem til september 2026 med tiltrædelse snarest muligt.
Den Frie Årgang er et projekt, hvor vi arbejder målrettet med at skabe mere fleksible rammer for læring ved at organisere undervisningen på årgangsniveau frem for i faste klasser. Det betyder, at du sammen med årgangens øvrige medarbejdere planlægger og gennemfører undervisning i fleksible elevgrupper, der kan sammensættes ud fra både faglige, sociale og pædagogiske behov. Samtidig er årgangen tilført ekstra pædagogiske ressourcer, som understøtter arbejdet med differentiering, trivsel og fællesskab.
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet lærer med Dansk på linje, der trives i et dynamisk skolemiljø og har lyst til at arbejde udviklingsorienteret. Det er også en fordel at have et af følgende fag: Historie, Kristendom, Idræt, Natur og teknik.
Du ser teamsamarbejde som en styrke, bidrager aktivt til fælles løsninger og møder eleverne med tydelighed, relationskompetence og høje, realistiske forventninger. Erfaring med indskoling eller mellemtrin er en fordel, men ikke en forudsætning.
På Gungehusskolen bliver du en del af et kollegialt fællesskab med høj psykologisk tryghed, hvor vi prioriterer to-lærertimer og tæt samarbejde i hverdagen. Skolen har ca. 520 elever fra 0.–9. klasse fordelt på to/tre spor og en medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, teknisk service og administration. Derudover har skolen en gruppeordning med egen faglig leder.
Ansøgningsfrist er onsdag den 28. januar 2026, og samtaler afholdes torsdag den 29. januar 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte faglig leder for yngste afdeling Nicklas Drachmann på telefon 36 34 09 22 eller mail nrl@hvidovre.dk.
I Hvidovre Kommune bygger samarbejdet på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde er centrale værdier. Kommunen opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse eller etnisk baggrund.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/590f57dc-8d50-4725-9bdb-3bd94c81ac91