Er du ernæringsassistent, professionsbachelor i sundhed og ernæring eller kok, så søger vi en uddannet køkkenmedarbejder, 37 timer med start d.1.januar 2026 eller før. Frydenhøj er en kommunal daginstitution for 110 børn i alderen 0-6 år og 28 kollegaer. Vi er et hus med en masse god energi og hvor fagligheden vægtes højt.
Du vil blive en del af køkkenet, hvor Lukas ønsker sig en kollega med en køkkenfaglig baggrund. Lukas er en utrolig glad og mødestabil kollega, der har for vane at sige ja til næsten alt.
Det pædagogiske personale står selv for morgenmaden, mens køkkenet står for formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Vores vision er at give børnene måltidsoplevelser, der skaber madglæde og fremmer madmod hos alle børnene. Derfor er det vigtigt, at du har mod på at udfordre og udvikle børns smags- og madoplevelse.
Vi vægter økologi højt og værner om vores guldmærke i økologi (90%)
Vi ønsker os, at du via din faglighed og interesse for dit fagområde formår at:
- Håndtere den daglige drift af køkkenet - herunder bestilling af vare og egenkontrol.
- Tilrettelægge og udføre opgaverne i køkkenet/ Kan arbejde selvstændigt og selv strukturere hverdagen.
- Udarbejde menuplaner og har lyst til at variere disse.
- Have kendskab til de forskellige behov for kost, som børn i alderen 0-6 år har.
- Arbejde med diverse allergier, diæter og hensyn, der skal tages.
- Kunne informere forældre i forhold til kost f.eks. som deltagende i et møde.
- Besidde grundlæggende it-kundskaber til bestilling af varer, egenkontrol og vores instagram profil.
- Være opdateret med Fødevarestyrelsens og Sundhedsmyndighedernes anbefalinger til sund mad i daginstitutioner.
- Opererer indenfor budgetrammen.
- Holde interessen i økologi og reduktion af madspild.
- Have gode samarbejdsevner med personale og forældre.
- Synes, at mad over bål bestemt ikke er den dårligste ide i hele verden.
I vores hus har vi et institutionskøkken, hvilket betyder, at der ofte kommer børn i køkkenet som - hvis muligt - får lov at hjælpe til. Du skal have overskud til en lille snak med børn og forældre, når der hentes og bringes om både mad, råvarer og børn. Køkkenet bliver involveret på forskellige måder i den pædagogiske praksis og deltager i diverse projekter med børn og personale.
Hos os er køkkenet en naturlig del af den hverdag, børnene har i Frydenhøj.
Ansøgning Sammen med din ansøgning bedes du fremsende et forslag til en 14 dages menu, der dækker både for- og eftermiddagsmad samt frokost. Menuen skal leve op til fødevarestyrelsen anbefalinger for sund og nærende kost til børn i alderen 0-6 år.
Løn og ansættelse fastsættes efter gældende overenskomst.
Stillingerne ønskes besat pr. 01.01.2026 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er 18.11.2025
Samtalen vil finde sted: d. 20.11.2025 fra kl. 12 og til kl.17
Du er velkommen til at kontakte leder Sanne på 41738431 eller souschef Helene på 41738439 for yderligere information eller for aftale et besøg inden du søger stillingen, da vi gerne vil vise dig rundt i vores fantastiske hus.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/69acf9c7-f513-4714-a46a-5bcb7964f31c