Har du lyst til at arbejde specialiseret med graviditetsdiabetes?
Vi søger en engageret og erfaren jordemoder til vores diabeteskonsultation 1-2 dage om ugen som en del af din ansættelse. Her får du mulighed for at arbejde med gravide og familier, som har behov for en særlig indsats, høj faglighed og kontinuitet gennem graviditeten.
Om stillingen
Du vil varetage graviditetsforløb for gravide med graviditetsdiabetes og være ansvarlig for at tilrettelægge forløbene med udgangspunkt i den enkelte gravides behov, ressourcer og livssituation.
Diabeteskonsultationen er kendetegnet ved høj faglig kvalitet og et tæt tværfagligt samarbejde.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med fem erfarne diabetesjordemødre og 2 specialiserede læger. Sammen med diætister og øvrige kolleger planlægger og koordinerer I patientforløbene.
Der er gode muligheder for løbende sparring med kolleger, konsultationskoordinatorer og de læger, der er tilknyttet området og vi afholder faste teammøder.
Diabetesområdet er et voksende specialområde i udvikling. Vi arbejder patientcentreret med digital understøttelse af individuelle forløb og forventer inden for få år også at varetage gravide med insulinkrævende graviditetsdiabetes. Som en del af det tværfaglige team får du mulighed for at præge udviklingen af området gennem udvikling af arbejdsgange, kompetenceopbygning og nye tilbud til gravide med graviditetsdiabetes.
Vi forventer, at alle bidrager aktivt med faglige perspektiver og idéer, så vi fortsat kan sikre høj kvalitet i indsatsen. Samtidig får du stærke muligheder for at udvikle dig både jordemoderfagligt og inden for diabetesområdet.
Stillingen er en mulighed for den erfarne jordemoder, der ønsker faglig fordybelse, kontinuitet i patientkontakten, opbygning af specialiserede kompetencer inden for arbejdet med gravide og familier med graviditetsdiabetes.
Din profil
Du:
- har solid erfaring som konsultationsjordemoder.
- har stærke konsultationskompetencer og trives med selvstændigt at tilrettelægge individuelle forløb.
- har erfaring med eller særlig interesse for arbejdet med gravide og familier med graviditetsdiabetes.
- er stærk i kommunikationen og evner at møde familierne med både faglighed, tydelighed og empati.
- har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, diætister og øvrige samarbejdspartnere.
- har gerne relevante, særlige kompetencer inden for området.
- et alsidigt og fagligt udfordrende job i et stærkt og engageret team.
- grundig introduktion til både konsultationsfunktionen og det specialiserede omsorgsområde.
- løbende faglig sparring, supervision og mulighed for kompetenceudvikling gennem kurser og workshops.
- mulighed for at fordybe dig i et specialiseret område og udvikle en faglig profil inden for arbejdet med gravide og familier med graviditetsdiabetes.
Der vil være mulighed for en fast ugentlig konsultationsdag - har du erfaring fra en lignende funktion, vil der være mulighed for to faste konsultationsdage. Den øvrige arbejdstid vil være i skiftende vagter på afdelingens øvrige kliniske afsnit herunder fødegangen.
Stor indflydelse på dit arbejdsskema, herunder mulighed for at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend. Der er mulighed for normnedskrivning, så optjent afspadsering afvikles.
Hvem er vi?
Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med cirka 7.000 fødsler om året. Her får du som erfaren jordemoder mulighed for både faglig fordybelse og et bredt klinisk spænd af obstetriske problemstillinger.
Vi er omkring 170 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, stærkt kollegialt sammenhold og et tæt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, sygeplejersker, SOSU-assistenter og sekretærer. Samtidig værner vi om den særlige Hvidovre-ånd, hvor faglighed, hjælpsomhed og fællesskab går hånd i hånd.
Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet for, at jordemoderen i videst muligt omfang kan følge familien gennem hele fødselsforløbet – fra ankomst til familien forlader fødegangen.
Læs mere om os på: www.hvidovrehospital.dk/jordemoder
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fra 1. november 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl. med lønindplacering som jordemoder.
Kig forbi, inden du søger
Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.
Ring eller skriv til en af vores vicechefjordemødre: Sisse Kammann – 38 62 26 14 eller Stine Tobiasen – 29 62 67 69 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.
Ansøgningsfrist: Den 10. september 2026
Samtaler: Forventes afholdt i uge 38
Se mere om afdelingen på afdelingens hjemmeside www.hvidovrehospital.dk/baby samt hospitalets strategi, visoner og mål på www.hvidovrehospital.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ceee601e-a432-4020-be39-c4bf05533f6b