Brænder du for ortopædkirurgisk fysioterapi og ønsker du et arbejde med stor variation, faglig udvikling og mulighed for at fordybe dig i behandling af patienter indenfor akut ortopædkirurgisk fysioterapi og patienter med knæartrose? Så tag et kig med her!
Vi søger en fysioterapeut, med funktion i ortopædkirurgisk gruppe pr 1. marts 2026, eller snarest derefter.
Du er den rette, hvis du har interesse og erfaring med det ortopædkirurgiske speciale, gerne fra hospital, men det kan også være fra kommunale genoptræningsforløb. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med holdtræning, behandling af artrose og viden om håndtering af patienter med kroniske smerter – men vi er også klar til at klæde dig på til disse områder.
Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Amager Hvidovre Hospital er en klinisk tværgående afdeling med egen forskningsenhed https://www.hvidovrehospital.dk/pmrc/Pages/default.aspx, og vi har patienter, uddannelse og forskning i fokus – tre ben vi vægter meget højt, og som du vil blive en aktiv del.
Vi søger en fysioterapeut, der:
- Har erfaring med ortopædkirurgi
- Er god til at danne relationer og kommunikere med mange faggrupper
- Kan planlægge sin dag, samarbejde med mange kollegaer og påskynder det tværfaglige samarbejde
- Har mod på både patientarbejde og at udvikle fagområdet
- Er omstillingsparat, trives i en hverdag der er omskiftelig og hvor du stadig kan bevare overblikket
- Er parat til nytænkning og ikke er bange for forandringer
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor vi får tingene til at ske – uden at tage os selv alt for alvorligt
- Et arbejde, hvor du kan præge din faglige og personlige udvikling, hvor dine ønsker og ideer bliver taget seriøst
- Kollegaer, der bakker hinanden op og deler viden
- Et on-boardingprogram, hvor vi sikrer, at du kommer godt fra start
- En afdeling, hvor vi gør en forskel hver dag – og griner undervejs
Dine opgaver kan bl.a. være at:
- Arbejde med genoptræning af indlagte ortopædkirurgiske patienter og udarbejde genoptræningsplaner
- Vurdere patienter med knæartrose, der er henvist fra egen læge
- Lede og varetage holdtræning for patienter med knæartrose
Vi er i Fysio-Ergoterapien på Amager Hvidovre hospital 100 ansatte, der arbejder tæt sammen med hospitalets øvrige afdelinger og vores optagekommuner. Vi har fysioterapeutstuderende fra Københavns Professionshøjskole og elsker at lære fra os – dette arbejde tager vi alle del i.
Ortopædkirurgisk gruppe består af 20 kliniske fysioterapeuter, fordelt på 2 teams, der dækker dels det ortopædkirurgiske speciales indlagte patienter og dels det specialiserede ambulante genoptræningsområde. Vi har en udviklingsfysioterapeut tilknyttet gruppen og vi hjælper altid hinanden, så patienten får den mest optimale behandling til rette tid.
Vores værdier er stærke fællesskaber, gode patientforløb og arbejdsglæde. Og vi ser frem til at høre, hvordan du ser dig selv, som aktiv deltager i dette.
Vil du vide mere?
Du kan her læse mere om Fysio- og Ergoterapeutisk afdeling Amager Hvidovre Hospital.
Din ansøgning
Vi vil gerne lære dig at kende. I din ansøgning må du derfor gerne kort forholde dig til følgende:
- Hvordan arbejder du med at skabe tillid og tryghed hos patienter i akutte og komplekse forløb?
- Hvordan håndterer du forandringer og uforudsigelighed i en travl hverdag – og hvad motiverer dig i sådan en kontekst?
- Hvad betyder det for dig at være en del af et godt fællesskab på jobbet – og hvordan bidrager du selv?
Du ansættes som fysioterapeut i Fysio- og Ergoterapien på Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat fra 1. marts 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for personale i Regionen.
Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfristen er den 1. februar 2026, og samtaler afholdes d. 11.-12.februar ´26.
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte overterapeut Rikke Nørmølle Haning på tlf. 21625325, mail: rikke.noermoelle.haning@regionh.dk eller udviklingsfysioterapeut Kira Skibdal på tlf. 24607950, mail: kira.marie.milandt.skibdal@regionh.dk
Vil du være med til at præge fremtiden for fysioterapi på Hvidovre Hospital? Send din ansøgning i dag, og hold så øje med svar i din mailboks – vi glæder os til at møde dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3146c973-5e50-4a3f-9048-90b2f32561f1