Forskningsårsprojekt i neurologi og neuroimaging med fokus på Parkinsons sygdom ved DRCMR

dato

Er du interesseret i neurologi og neuroimaging? Så er du måske lige den forskningsårsstuderende, vi leder efter.

Vi søger en forskningsårsstuderende til at arbejde på projektet ”Optimistic and pessimistic dopamine signals in the human brain: a mapping and modelling study in health and Parkinson’s Disease (OPD)”. Projektet har som formål at kortlægge dopaminsystemet med funktionel MR (fMRI) og undersøge, hvordan dette muligvis afviger hos patienter med Parkinsons sygdom sammenlignet med raske personer. I dette projekt bruger vi computermodeller for at forstå adfærd og hjerneaktivitet og der er derfor mulighed for at fordybe sig i computational neuroscience.

Du bliver del af ”Movement Disorders” forskningsgruppen hos Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR). Du kommer til at arbejde tæt sammen med en mindre gruppe af af 3-6 personer og ledes til dagligt af research fellow David Meder. Vi samarbejder i høj grad med andre forskere i ”Movement Disorders” og ”Computational Neuroscience of Reward” grupperne.



Arbejdsopgaver

Du vil blandt andet deltage ved forsøgsdagene. Forsøgsdagene indebærer, at vi udfører neurologiske undersøgelser, udfylder psykiatriske spørgeskemaer og kognitive tests samt skanner forsøgspersonerne. Nogle af skanningerne vil finde sted i weekender og tidlige aftener. Du vil lære om neuroanatomi, vurdering af MR-billedkvalitet, dataanalyse, samt forskningsformidling. Du vil blive oplært og have regelmæssig vejledning, og der er fleksible mødetider. Afdelingen afholder mange kurser i MRI, neuroimaging mm. (se her: https://www.drcmr.dk/education-material#), som du kan deltage i.



Om os

Forskningsåret foregår på DRCMR på Hvidovre Hospital. DRCMR er et forskningscenter inden for medicinsk MR-billeddannelse og en del af Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed på Amager og Hvidovre Hospital. DRCMR kendetegnes af et meget tværfagligt og internationalt forskningsmiljø med ca. 75 forskere fra over 20 forskellige lande.







Om dig

Du er interesseret i forskning, og vi tænker, at du har en særlig interesse i neurologi, neuroimaging og/eller computational neuroscience. Du har gode kommunikative evner, kan arbejde selvstændigt og er fleksibel i forhold til arbejdstider (weekend, tidlig aften).



Vejledere

  • Research fellow David Meder, DRCMR, Hvidovre Hospital
  • Professor Hartwig Siebner, DRCMR, Hvidovre Hospital og Institut for Klinisk Medicin (Neurologi, Psykiatri), KU (hovedvejleder).


Vil du vide mere

Du er meget velkommen til at kontakte David Meder (davidm@drcmr.dk), for at høre mere om projektet. Du er også velkommen til at besøge os på afdelingen for at se, om det er noget for dig.



Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat som forskningsårsstuderende i 6-12 måneder. Lønnen er 10.000 kr. om måneden i forskningsperioden uden SU. Perioden kan tilpasses til speciale. Start 5. januar 2026 eller snarest derefter.



Ansøgning
Vi skal modtage din online-ansøgning senest den 30.11.2025 kl. 23:59, via RegionH jobportalen. Udfyld ansøgningsformular samt vedhæft motiveret ansøgning (max. 1 side), CV (max. 2 sider) og udskrift af eksamenskarakterer. Samtaler forventes afholdt i starten af december 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4719bd65-afd9-41dd-b6ff-331ba50a4e83

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet