Ergoterapeut eller fysioterapeut søges til dynamisk rehabiliteringscenter i Hvidovre

dato

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, trivsel og udvikling går hånd i hånd? Så læs videre her. Hos os får du en eksplosion af samvær, et fællesskab der mærkes og en begejstring der driver hverdagen. Om Genoptræning og Rehabilitering Genoptræning og Rehabilitering består af to afdelinger; den Ambulante Genoptræning og Svendebjerghave - Midlertidig Døgnrehabilitering med i alt lidt over 120 medarbejdere med forskellige fagligheder. Vi søger 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut, som motiveres af at skabe meningsfulde og målrettede rehabiliteringsforløb for borgere på vores Midlertidige Døgnrehabiliteringscenter (MDR).

På Midlertidig Døgnrehabiliteringscenter arbejder et stærkt hold af ca. 90 fagprofessionelle – fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, aktivitetsmedarbejdere, diætister, ernæringsassistenter, servicemedarbejdere og 4 ledere sammen om at skabe de bedste rehabiliteringsforløb for vores borgere.

Vi har store ambitioner: at være en arbejdsplads, der skiller sig ud ved åbenhed, respekt, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed. I 2025 lykkedes vi med knap 500 rehabiliterende borgerforløb, fordi vi arbejder:

  • Rehabiliterende
  • Med høj faglighed
  • I professionelt samarbejde
Vi ser muligheder frem for begrænsninger og støtter borgerne i at overvinde egne udfordringer.

Fællesskab, forskellighed og tværfaglighed er vores styrker.

Vi ønsker en kollega, der:
  • Arbejder systematisk med undersøgelse, test og målsætning
  • Har borgeren i fokus med en helhedsorienteret tilgang
  • Involverer borger, pårørende og samarbejdspartnere
  • Bidrager aktivt til faglig sparring og fælles ansvar
  • Er fleksibel i travle perioder og ved udvikling af indsatser
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med faglig nysgerrighed og rummelighed
Hvad kan du forvente hos os?
  • Masser af åbenhed, sammenhold og arbejdsglæde
  • Kort vej fra beslutning til handling
  • Dygtige og hårdtarbejdende kolleger
  • Et udviklende og lærende miljø med mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Plads til individuelle behov og et ønske om at investere i den enkelte medarbejder
Vi brænder for at skabe gode borgerforløb med udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Vi vægter:

  • Fællesskab og relationer
  • Omsorg og respekt for hinanden
  • Uhøjtidelig omgangstone og plads til forskellighed
  • Lydhørhed over for nye idéer
Genoptræning og Rehabilitering er en central aktør i Center for Sundhed og Ældre, hvilket giver mulighed for samarbejde på tværs og deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter. Vi er klinisk undervisningssted og uddanner både terapeuter og sundhedsfagligt personale.

Du bliver en del af team med ca. 12 terapeuter fordelt på primært fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi har oplevet stor udvikling i opgaven og kompleksiteten af vores borgere. På MDR har vi en specialeopdeling med henblik på bedre at kunne sikre kompetencer og ressourcer:

  • A1 Almen/Palliativ afdeling
  • A2 Almen/Neurologisk afdeling
  • B1 Almen/Medicinsk afdeling
  • B2 Almen/Geriatrisk afdeling
Ved modtagelse tildeles alle borgere en kontaktperson, og der oprettes et tværfagligt team bestående af en social- og sundhedsassistent (kontaktpersonen), en sygeplejerske, en fysioterapeut og en ergoterapeut.

Ansøgning og proces Hvis du – ligesom os – er optaget af fællesskab, kultur og udvikling, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 21.01.2026
Samtaler: 23.01.2026
Kontakt: Marco Eshtelaq, leder for Genoptræning og Rehabilitering
omx@hvidovre.dk | 22 13 18 55

Ansættelsesudvalget består af:
Marco Eshtelaq – leder af Genoptræning og Rehabilitering
Kristina Højgaard – Ergoterapeut
Nettie Hyldborg Nielsen - Fysioterapeut

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Om Center for Sundhed og Ældre Centeret har ca. 1.200 medarbejdere og ansvar for drift og udvikling af Hvidovre Kommunes plejehjem, hjemme- og sygepleje, midlertidig døgnrehabilitering, genoptræning, myndighed, udvikling og administration samt sundhedscenteret. Du bliver en del af et aktivt ledelsesfællesskab med fokus på samarbejde, læring og udvikling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b084ed5a-c40c-4a3d-af67-e98cbd3f46ba

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet