Kan du analysere og formidle komplekse problemstillinger med en strategisk tilgang?
Har du en generel robust viden omkring HR og evner du at bringe den i spil til at skabe helhedsorienterede løsninger og strategiske indsatser?
Vi søger en erfaren udviklingskonsulent til vores HR-team i Cyberdivisionen, der kan bidrage til strategisk kompetenceudvikling og -styring samt talentudvikling.
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og gøre en forskel, er det dig, vi leder efter.
Om os
Cyberdivisionen understøtter det danske Forsvars arbejde for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark gennem udvikling, vedligeholdelse, drift og forvaltning af it-systemer, infrastruktur og -services. Vi er én af Danmarks største offentlige It-organisationer med mere end 700 medarbejdere, der leverer it til alle dele af Forsvaret.
Cyberdivisionen indtager en central og afgørende rolle i Forsvarets igangværende og omfattende omstilling, særligt med at understøtte koncernens digitale transformation.
Planlægning, Strategi og Organisation er en del af den centrale stabsfunktion i Koordinationsafdelingen. Sektionen består af to teams – et strategiteam og et HR-team.
HR-teamets hovedopgaver omfatter alle typer af opgaver inden for HR, herunder rekruttering, ansættelser, on-boarding og kompetenceudvikling.
Vi tilbyder en spændende stilling med faglige udfordringer, gode kolleger og gode muligheder for indflydelse. Vores arbejdsplads har et godt arbejdsmiljø, og fremmer en sund balance mellem familieliv og arbejdsliv. Der er gode muligheder for hjemmearbejdsdage.
Om stillingen
Du bliver en del af HR-teamet med ansvaret for opgaver relateret til strategisk HR. Du vil samtidig indgå i teamets øvrige opgaveløsning. Begge dele sker i tæt samarbejde med dine kolleger og med en bred kontaktflade med kolleger på tværs af organisationen – herunder afdelinger, sektioner, ledelse og direktion.
Stillingen giver et bredt spænd af opgaver, hvor du for eksempel møder faciliteringsopgaver, yder konsulentbistand, analyserer komplekse problemstillinger, udarbejder og formidler beslutningsoplæg og er tovholder på større initiativer. Du har stor indflydelse, ansvar for egne opgaver og en spændende hverdag tæt på ledelsen og den aktuelle politiske dagsorden.
Der er tale om koordinering af opgaver, hvor du opnår tætte relationer med forskellige samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at du samarbejder effektivt og inddragende, er diplomatisk og står fast, når det gælder.
Der er tale om en 37 timers stilling med fast arbejdssted i Hvidovre.
Om dig
Vi forestiller os, at du er god til at analysere komplekse problemstillinger og facilitere dem til konkrete løsninger. Samtidig er du klar til at indgå i et mindre team, hvor samarbejde, sparring og videndeling vægter højt.
Du kan genkende følgende i din profil:
- en relevant uddannelse inden for HR
- strategisk og organisatorisk forståelse
- arbejder effektivt og involverende
- udadvendt, opsøgende og tager initiativ
- en løsningsorienteret tilgang med viljen og evnen til at tage ansvar for den samlede opgaveløsning
- evne til at samarbejde og opbygge relationer på alle niveauer og evnen til at navigere i en omskiftelig hverdag
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Planlægning, Strategi og Organisation, Danni Wulff på telefon 2931 5130.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er søndag den 2. august 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 32 og 33.
Stillingen er til besættelse d. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen, Helseholmen, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/790ab73c-15fa-41fd-9ecc-80e97118ed2f