Vil du være en del af en velfungerende afdeling med mange erfarne kolleger?
Er du erfaren sygeplejerske med ekspertise inden for ortopædkirurgi, eller har du lyst og er motiveret for at prøve en anden gren af sygeplejen? Så er denne stilling måske helt perfekt for dig!
Om os
På vores afdeling arbejder vi med flere spændende subspecialer inden for ortopædkirurgi, såsom børneoperationer, knæ- og hoftealloplastikker samt traumekirurgi.
Vi går op i kvalitet, samarbejde og gode oplevelser for både patienter og personale.
Hos os bliver du en del af et solidt fællesskab med ca. 37 engagerede kollegaer, der sammen dækker op til 8 operationsstuer om dagen. Vi sætter en ære i at levere sygepleje i høj kvalitet og går langt for at patienten oplever nærvær og tryghed i det perioperative forløb. Det er vigtigt for os at have et støttende og inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter mangfoldighed og at udfordre vores praksis.
Vi tilbyder
- En ønskeplan og fast jule-/påskerul, hvor du er vagtfri på helligdagene hvert andet år
- Rådighedsvagt fra egen bolig
- Tæt tværfagligt samarbejde i hverdagen
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling
- Et onboardingprogram der matcher dig – uanset om du er ny i specialet eller har erfaring
Vagtplan
På en måned skal du forvente at have ca. 1 weekend, 2-3 senvagter, 3-4 døgnvagter, når du arbejder 37 timer, men vi forsøger altid, så vidt det er muligt, at imødekomme individuelle ønsker og behov.
- Dagvagt 07.30 - 15.30
- Senvagt 07.30 - 18.00
- Døgnvagt 07.30 - 17.00 derefter rådighedsvagt fra hjemmet
- Døgnvagt weekend 8.00-16.00 derefter rådighedsvagt fra hjemmet
- Dagvagt weekend 7.30-15.00
Du passer godt ind hos os, hvis du:
- er uddannet sygeplejerske og enten har erfaring som operationssygeplejerske eller ønsker at lære specialet
- kan lide at arbejde tæt sammen med forskellige faggrupper
- bidrager positivt til et stærkt arbejdsmiljø og teamånd
Ansættelse: 1. juni 2026 eller efter aftale
Arbejdstid: 37 timer
Ansøgningsfrist: torsdag d. 9. april 2026
Samtaler: afholdes i uge 16
Kontakt:
Oversygeplejerske Rikke Høstergaard
Tlf.: 38 62 58 83
E-mail: rikke.hoestergaard@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c99ecbc3-55c3-489b-a415-fbcfee392a4f