Trives du med komplekse tværgående opgaver, hvor analyse, overblik og skriftlig formidling er afgørende? Kan du omsætte omfattende problemstillinger til præcise og velunderbyggede beslutningsoplæg for direktionen? Så er du måske den erfarne analytiker, vi søger. Du får en central rolle i at drive og koordinere strategisk vigtige opgaver, kvalitetssikre skriftlige produkter og sikre, at beslutningsgrundlag er fagligt solide, skarpt formulerede og tilpasset et bredt modtagerfelt.
Om os
Cyberdivisionen understøtter det danske forsvars arbejde for en fredelig og demokratiske udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark gennem udvikling, vedligeholdelse, drift og forvaltning af it-systemer, infrastruktur og services. Vi er en af Danmarks største offentlige IT-organisationer med mere en 700 medarbejdere, der leverer it til alle dele af Forsvaret.
Cyberdivisionen indtager en central og afgørende rolle i Forsvarets igangværende og omfattende omstilling, særligt med at understøtte koncernens digitale transformation.
Direktionsstøttesektionen søger en erfaren analytiker til at styrke direktionsbetjeningen.
Om stillingen
Du bliver en central sparringspartner for direktionen, særligt stabschefen og direktøren og får bl.a. ansvaret for at kvalificere beslutningsgrundlag og sager, der skal ud af huset samt sikre fremdrift på strategiske dagsordener og understøtte den daglige koordinering mellem direktion, ledelseslag og øvrige interessenter.
Dine primære opgaver omfatter:
- Håndtering af komplekse tværgående sager og opgaver inden for Cyberdivisionens ansvarsområde
- Forberedelse af oplæg, indstillinger og beslutningsoplæg til direktionen samt Cyberdivisionens bidrag til forskellige styregrupper på tværs af Forsvaret
- Kvalitetssikring af skriftligt materiale, så det er præcist, velargumenteret og læsevenligt for et bredt modtagerfelt.
- Koordinering af tværgående opgaver og sikring af, at deadlines og opfølgning holdes
- Gennemførelse af større analyser
- Ledelse af projekt-/arbejdsgrupper
- Ad hoc-opgaver af analytisk og administrativ karakter
Geografisk vil du hovedsageligt arbejde i Hvidovre, hvor Cyberdivisionen har sit hovedsæde.
Om dig
Du ønsker at bidrage til at sikre det danske forsvar og således være en del af et højere formål.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant akademisk baggrund
- Har solid erfaring med direktionsbetjening, sekretariatsbetjening eller lignende arbejde tæt på ledelsen.
- Er en stærk skriftlig formidler, der kan omsætte komplekse it-problemstillinger til klare præcise tekster
- Arbejder struktureret og har en naturlig evne til at prioritere og bevare overblikket ved mange parallelle opgaver
- Kan navigere selvstændigt, men samtidig er en holdspiller, der bidrager positivt til et lille, tæt samarbejdende team.
- Er god til at arbejde på tværs og med kollegaer, der ofte har mange forskellige faglige baggrunde.
- Har erfaring med komplekse organisationer, gerne i staten
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Kim Nybo Skjødt på 4232 9225 via SMS.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535 (træffes ikke i uge 30-33. Her kan HR-konsulent Camilla træffes på telefon 3266 5521).
Ansøgningsfristen er den 23. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Cyberdivisionen
Cyberdivisionen er Forsvarsministeriets samlede it-organisation og er forankret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Divisionen har ansvaret for at sikre stabil og sikker it-drift samt understøtte digitalisering på tværs af hele koncernen – både nationalt og internationalt.
Cyberdivisionen arbejder med alt fra drift og support af it-systemer til udvikling af digitale løsninger og styrkelse af cyber- og informationssikkerhed. Samtidig spiller divisionen en central rolle i at beskytte Forsvarets systemer og data mod digitale trusler og sikre, at it-understøttelsen fungerer – også i krise- og krigssituationer.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen, Helseholmen, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d4b582dd-701c-4a8e-97a7-62e9f1895a8c