Bliv en del af et velfungerende og dynamisk team.
Vi søger en sygeplejerskekollega på 32 timer ugentligt i blandede vagter og hver 6. uge med weekendvagt.Vi søger dig, der er engageret og aktivt vil indgå i vores team på Ortopædkirurgisk 5 døgnafsnit 213.
Stillingen er til besættelse 1. august 2026 eller efter aftale.
Afsnit 213 er en del af ortopædkirurgisk afdeling på Amager & Hvidovre Hospital, Planlægningsområde Syd.
I vores afsnit har vi primært patienter, som er indlagt efter operation med knæ- eller hoftealloplastik eller fod/ankelkirurgi. Vi har 17 sengepladser og 2 ambulatorier og vi møder patienten i hele forløbet.
Vores afdeling kører efter "FAST TRACK" konceptet og vi har derfor mange faste arbejdsrutiner og et stort patientflow. En af vores spidskompetencer er at yde sygepleje i et ”fast track” forløb og vi holder os løbende opdateret på evidensen og er ofte inddraget i forskningsprojekter.
Vi er et dedikeret team, der skaber gode resultater og tilfredse patienter.
Teamet består af dygtige, engagerede kollegaer, en god blanding af både ungt og mere erfarent personale, som er gode til at hjælpe hinanden.
Vi tilbyder:
Grundig oplæring som "føl" i alle vagter
En fast og rutineret personalegruppe
Et højt fagligt niveau
Et højt engagement
Et godt arbejdsmiljø
En afdeling med mange muligheder
Vi ønsker af dig:
At du kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
At du er positiv og har et godt humør
At du har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling
At du har lyst til at bidrage til faglig udvikling
At du har interesse i at fremme det sammenhængende patientforløb, herunder patientinddragelse
Læs gerne om Kompetencemodel for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter - faglig udvikling og karriereveje Kompetencemodeller
Er ovenstående lige dig, hører vi gerne fra dig. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til assisterende oversygeplejerske Helle Krogshøj Hansen på 21359440 eller 38 62 22 17
Ansøgningsfrist: 24 juni 2026
Ansættelsessamtaler: løbende samtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/03f0da3f-7264-4be4-ac4c-7ab037743d34