Vi søger en engageret og nærværende kollega med faglig ballast og lyst til at gøre en forskel i vores børnehavegruppe. Vi ser meget gerne, at du er uddannet pædagog, men det er ikke et krav, hvis du har relevant erfaring og et stærkt pædagogisk blik. Stillingen er med opstart 1. juli 2026.
Børnehuset Willer er en selvejende integreret institution med 75 børn, beliggende i et roligt villakvarter tæt på grønne områder i Hvidovre. Vi arbejder med fokus på trivsel, nærvær og udvikling – både for børn og voksne. Vores hus rummer lyse lokaler, en stor legeplads og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen.
Hvad du kan glæde dig til
En arbejdsplads med stor indflydelse på hverdagen og korte beslutningsveje
Et tæt og varmt fællesskab – vi er kun fire grupper, og alle kender hinanden
Et ledelsesteam, der er tæt på praksis og til stede i hverdagen
En personalegruppe, der vægter humor, faglighed og sammenhold
Et pædagogisk miljø, hvor leg, nærvær og anerkendelse er omdrejningspunktet
Mulighed for opkvalificering og kurser, så du kan udvikle dig fagligt
Løn efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn
Hvem er du?
Du er en person, der trives i et levende hus med mange relationer og en hverdag, hvor ingen dage er ens. Vi forventer, at du:
Møder børnene med omsorg, nærvær og nysgerrighed
Er robust, handlekraftig og kan bevare overblikket
Tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
Reflekterer over egen praksis og er åben for sparring
Kommunikerer tydeligt med både kolleger og forældre
Børneattest og straffeattest indhentes.
Ansøgning
Send ansøgning, CV og dokumentation for evt. uddannelse til ansogning@willerhuset.dk
Vi afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette til jobbet.
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte
Lene Juhl (leder) eller Nina Wilcke (souschef) på 2116 0040 eller skrive til kontor@willerhuset.dk.
Læs mere om os på www.willerhuset.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
BØRNEHUSET WILLER, Svendebjergvej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2122da12-3161-44f2-906a-aeb2d07d3f41