Engageret matematiklærer søges til mellemtrinnet på Avedøre Skole

dato

Matematiklærer til mellemtrinnet

Vær med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn på Avedøre Skole

Er du typen, der synes, at matematik bliver endnu bedre, når eleverne er nysgerrige og rækker hånden op, prøve sig frem og være en del af fællesskabet? Så læs videre.



På Avedøre Skole søger vi en engageret lærer til en fast fuldtidsstilling på mellemtrinnet.

Matematik er et must. Kan du derudover byde ind med et eller flere af fagene natur/teknologi, tysk, madkundskab, håndværk & design eller billedkunst, er det et stort plus.

Vi leder ikke efter en superhelt, der kan det hele alene. Vi leder efter en dygtig kollega, der har lyst til at udvikle undervisning sammen med os.



Mere end en matematiklærer

I Hvidovre Kommune arbejder vi ud fra visionen:

"En skole for alle."

På Avedøre Skole har vi oversat visionen til noget, der giver mening i hverdagen:

Deltagelsesmuligheder for alle børn.

Det betyder, at vi hele tiden spørger os selv:

"Hvordan får vi flere børn til at lykkes – fagligt, socialt og menneskeligt?"

Det er den samtale, vi gerne vil have dig med i.



Avedøre Skole er en 3-sporet folkeskole med omkring 600 elever, smukt placeret tæt ved Vestvolden. Vores elever kommer med mange forskellige forudsætninger, og netop derfor tror vi på, at mangfoldighed gør os stærkere.

Vi er på vej – og du kan være med

Vi arbejder målrettet hen imod en skole, hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi ønsker at bevæge os væk fra den lukkede klassedør og skabe en kultur, hvor fælles forberedelse, co-teaching, holddannelse, faglig sparring og professionelle læringsfællesskaber er en integreret del af vores praksis.

Derfor investerer vi i flere tolærerforløb og udvikler løbende vores måde at organisere undervisningen på. Vi tror på, at flere professionelle omkring eleverne skaber bedre læring, stærkere fællesskaber og flere deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi er godt på vej – men vi er ikke færdige. Derfor søger vi kolleger, som har lyst til at være med til at udvikle skolen sammen med os og bidrage med både faglighed, nysgerrighed og gode idéer.

Vi arbejder blandt andet med inspiration fra Torben Bloksgaards tanker om inkluderende læringsfællesskaber og prioriterer faglig sparring, nysgerrighed og udvikling højt. Vi tør afprøve nye idéer, og vi bliver bedre sammen.

Vi håber, du…

  • har linjefag eller stærke kompetencer i matematik
  • gerne også underviser i natur/teknologi, tysk, madkundskab, håndværk & design eller billedkunst
  • brænder for at udvikle elevers faglige og sociale deltagelse
  • ser relationer og faglighed som hinandens forudsætninger
  • trives i et tæt teamsamarbejde og bidrager aktivt til fælles forberedelse og udvikling
  • er nysgerrig på egen praksis og motiveres af at udvikle undervisningen sammen med kolleger
  • har humor, engagement og lyst til at gøre en forskel – både for eleverne og dine kolleger.
Til gengæld får du

  • et stærkt kollegialt fællesskab med høj grad af samarbejde og videndeling
  • et engageret mellemtrin, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • fælles forberedelse, faglig sparring og co-teaching
  • stor indflydelse på sammensætningen af dine fag og opgaver
  • en ledelse, der er tæt på hverdagen og prioriterer dialog, sparring og udvikling
  • spritnye lokaler i musik, biologi, fysik/kemi og natur/teknologi – samt et fantastisk udemiljø til naturfagsundervisning
  • et topmoderne madkundskabslokale og et lækkert håndværk & designlokale.


Hvorfor Avedøre Skole?

Fordi du bliver en del af en skole med høje ambitioner, stærke fællesskaber og en kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Derfor investerer vi i samarbejde, faglig udvikling og i mennesker. Men vi mangler dig.

Tøv ikke

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller Avedøre Skole, er du meget velkommen til at kontakte faglig leder for mellemtrinnet, Daniel Nunez, på telefon 41 51 73 65.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mangfoldighed og arbejdskultur

I Hvidovre Kommune bygger samarbejdet på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed ses som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere – uanset køn, alder, religion, etnicitet, handicap eller seksuel orientering – til at søge stillingen.



Praktisk

Ansættelse: Fast fuldtidsstilling.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller gerne tidligere.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. august 2026.

Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 25. august 2026 kl. 15.00–20.00.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bc2d7298-717f-4fa5-80e4-d7e3b372cf31

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler