Vi søger en køkkenmedhjælper, som sammen med vores faglærte køkkenmedarbejder skal tilberede dagens måltider til vores 120 søde og skønne børn.
Vi forestiller os at du har erfaring fra et daginstitutionskøkken, men det vigtigste er at du brænder for at arbejde i et køkken og ikke er afskrækket af alt det praktiske der hører med til arbejdet. Herudover synes du at det er fantastisk at skulle samarbejde med resten af huset og ledelsen om at skabe de bedste rammer for måltiderne.
I Kirsebærhuset ligger vores køkken lige midt i vores børnehaveafdeling, så her er der tit børn der kigger forbi og spørger om stort og småt og ikke mindst til hvad menuen står på. Med køkkenets placering breder madduften sig stille og roligt rundt i huset i løbet af formiddagen og forventningens glæde er lige stor uanset om det er i vores vuggestue eller børnehave – måltiderne betyder nemlig hyggelige mindre fællesskaber på stuerne.
Vi følger årets traditioner med f.eks. påskefrokost, julefrokost, halloween mm. og vi forventer at du har lyst til at være med til at understøtte det madmæssigt sammen med din kollega i køkkenet, men også byde ind med nye tanker og ideer.
I køkkenet vil I være 2 i teamet, dig og en køkkenfaglig uddannet.
Ud over din nærmeste kollega i køkkenet får du også 24 søde og imødekommende pædagogiske kollegaer og en ledelse bestående af dagtilbudsleder og daglig leder – der alle glæder sig til at lære dig at kende.
Lyder ovenstående beskrivelse som det rigtige match for dig så skynd dig at sende en ansøgning. Du er også meget velkommen til at komme ud og besøge os. Kontakt leder Annika på 41320687 eller daglig leder Andreas på 41850292.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er med start 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Skriftlig ansøgning med relevante papirer sendes, så vi modtager dem senest 9. december 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet reference(r) og straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/44cadca0-de89-46b4-bd4f-399b52a7c7d0