Brænder du for at skabe motiverende læringsmiljøer gennem elevinddragelse, tæt teamsamarbejde og praksisfaglighed? Så er det dig, vi søger! På Langhøjskolen søger vi 2 matematiklærere pr. 1. august 2026. Stillingerne er faste stillinger, og der kan aftales nedsat arbejdstid. Vi har mentorordning for nye lærere og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er faglig sparring, engagement og ambitioner på elevernes og skolens vegne.
Langhøjskolen har omkring 740 elever og 80 ansatte. Vi er organiseret i årgangsteam og i tre afdelinger: Lillehøj for BHK-5. klasse, Storehøj for 6.-9. klasse og SFO-3Høje. Vi har desuden et godt samarbejde med klubben Danalund.
Du bliver en del af en skole, hvor vi hver dag gør os umage med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i både undervisning og fritid. Vi har fokus på at skabe motiverende læringsmiljøer og trygge fællesskaber præget af høj faglighed og kvalitet.
Vores tilgang til skoleudvikling er bredt forankret og drives i fællesskaber blandt både lærere, pædagoger, elever og ledelse og i samspil med en engageret forældregruppe. Vi ønsker det kommende skoleår at videreudvikle vores praksis og samarbejde særligt omkring projektbaseret læring (PBL) og elevinddragelse.
Om stillingerne Vi søger lærere til følgende opgaver:
- Matematik og delt klasselærer i Lillehøj. Gerne kombineret med idræt og praktisk-musiske fag
- Matematik, naturfag og delt klasselærer i Storehøj. Gerne kombineret med håndværk- og design og/eller musik
Vi er også en skole med stærke skoleskaktraditioner og har skak på skemaet i indskolingen. Hvis du brænder for skoleskak, så er der mulighed for at blive en del af et stærkt hold omkring opgaven.
Vi søger lærere med følgende kvalifikationer
- Er optaget af og nysgerrig på, hvordan vi skaber deltagelsesmuligheder for alle børn
- Har stærke relationskompetencer
- Kan samarbejde med kolleger om planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningsforløb
- Kan inddrage elevernes stemmer og perspektiver i undervisningen
- Kan skabe tydelige strukturer og afstemme sin klasseledelse med kolleger
- Er didaktisk nysgerrig på praksisfaglighed og projektbaseret læring
- Brænder for undervisning i fagene og kan sætte dem i spil i tværfaglige forløb
- Ser trivselsfremmende indsatser som en naturlig del af undervisningen og samarbejdet
- Kommunikerer løbende og systematisk med elever og forældre
Ansøgningsproces Ansættelse er pr. 1. august 2026.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny løn.
Ansøgningsfrist er den 9. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3579b305-3f05-4cb3-88e9-af1e066a80dc