På Engstrandskolen søger vi en dansklærer til udskolingen. Da undervisningen er tilrettelagt med co-teaching, forventer vi, at du trives med tæt samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
Vi arbejder årgangsbaseret, og du skal derfor være indstillet på også at undervise i andre relevante fag på årgangen inden for dit kompetenceområde.
Der kan også være mulighed for undervisning på andre årgange hvis du f.eks. har kompetencer inden for naturfag, idræt/svømning, praktisk-musiske fag eller lignende.
Om Engstrandskolen
Engstrandskolen er en skole med 500 elever. Vi er en afdelingsopdelt skole med en SFO og to afdelinger, 0.-5. årgang og 6.-9. årgang. Vi har en idrætslinje fra 7. -9. årgang.
På Engstrandskolen skal alle lykkes. Vores mission er gennem skoleglæde, ambitioner og høj faglighed at ruste vores elever til bedst muligt at møde fremtidens udfordringer. Vi ønsker at bevare og udvikle en kultur, hvor elever, ansatte og forældre møder hinanden med gensidig respekt og tillid. Hjælpsomhed og godt humør er grundlæggende for samværet - det giver god trivsel, højt selvværd og tryghed for alle. Vi prioriterer værdier som Fællesskab, Læringslyst og Mod.
På Engstrandskolen skal man være med til at tænke højt. Det gør skolen endnu bedre. Du skal være fagligt engageret, og du skal være indstillet på, at vi gør tingene sammen.
Du skal være ambitiøs og engageret og brænde for at undervise og tage hånd om elevernes sociale og faglige udvikling. Du skal have stærke relationskompetencer og være en tydelig klasserumsleder.
Forventninger til vores nye lærer
- Læreruddannet med linjefag i dansk
- Kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
- Ambitiøs på elevernes vegne
- Indtænker det kreative og aktive i undervisningen
- Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kolleger står med i hverdagen
- Anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
- Motiveret og engageret i teamsamarbejdet og indstillet på planlægning og organisering af årgangsundervisning
Vi tilbyder:
- En velfungerende skole i trygge rammer - hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
- Mentorordning for nyuddannede og nyansatte
- Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
- En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
- Tilstedeværelse med mening, dvs. når man har undervisning, møder og fælles forberedelse
- Et tillidsfuldt miljø og let til grin
- Fokus på fællesskabet og det gode sammenhold
Det praktiske:
- Stillingerne er en fastansættelse på 37 timer fra 1. august 2026
- Løn efter gældende overenskomst
- Send din ansøgning til os senest søndag d. 17. maj 2026
- Samtaler holdes tirsdag d. 26. maj fra kl. 15.00
Kontakt og yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Morten Toft, toq@hvidovre.dk, telefon 61916924 eller udskolingsleder Christina Børger, vby@hvidovre.dk, telefon 41517396 for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside: https://engstrandskolen.hvidovre.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/907205d5-b112-493c-bdfd-817c26c5689e