Bliv vores nye administrative koordinator i uddannelsesteamet for SOSU-uddannelserne

dato

Bliv en del af et uddannelsesteam, der ved, at vi gør en forskel Vi er stolte af at være med til at uddanne den næste generation af SOSU’er og sygeplejersker og vil rigtig gerne have dig med i vores team.

Vores gode kollega har søgt nye udfordringer og det gør, at vi nu kan tilbyde dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige og prøver nye ting af sammen.

Hvem er du? Du er uddannet kontorassistent gerne med kommunom. Det er en fordel at du har arbejdet med elevadministration tidligere.

Dit fokus hos os vil primært være alle administrative opgaver vedrørende uddannelse af elever i deres ansættelsesperiode, der vil desuden være en del ad-hoc opgaver og daglig kontakt med eleverne. Du vil også fungere som referent ved div. møder og samtaler med elever og til dels studerende, f.eks. fraværssamtaler.

Du er som person serviceminded, positiv, bevidst om egen kommunikation og gerne med en god portion humor. Du skal være god til at skabe struktur i en omskiftelig hverdag og have lyst til at understøtte det gode arbejdsmiljø i vores lille gruppe.

Hvem er vi og hvad er fordelene ved at være en del af vores arbejdsplads? Vi er et lille uddannelsesteam bestående af en uddannelsesleder, en administrativ medarbejder og 4 uddannelseskoordinatorer som arbejder med både SOSU-elever og sygeplejestuderende.

Vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden, både med åbenhed og humor, i hverdagen. Vores leder er også leder af et plejehjem i Sundhed og Ældre, vi derfor et selvkørende team i hverdagen, men med tæt sparring af vores leder og en klar og tydelig fælles retning.

Vi dækker hele kommunen med 4 plejehjem, en Midlertidig Døgnrehabilitering samt Hjemme- og Sygeplejen, hvor vi sammen med kliniske vejledere, elevansvarlige og vejledere i praksis på enhederne sikrer os at eleverne og de studerende får nogle gode forløb. Vi har gennemsnitlig 150 uddannelsessøgende igennem uddannelserne om året, fordelt på forskellige uddannelsesoptag.

Det vil være en fordel hvis du har kendskab til administrative opgaver i en kommune og det vil være en fordel at have kendskab til elevsystemet EDU-adm., KMD-vagtplan, Vitas og Virk.dk.

Hvordan får vi dig godt introduceret til vores arbejdsplads? I Hvidovre Kommune arbejder vi som organisation målrettet på at få alle vores nye kollegaer godt ombord. Det gælder både elever, studerende, medarbejdere og ledere. Der er i den forbindelse indført mentorordning i forhold til nyansatte. Vi vil gerne give dig en god start på dit nye job og det gør vi ved at skabe det bedste forløb for dig

Vi er så heldige at den nuværende administrative medarbejder har fået en anden stilling i samme hus som vi ”bor” i. Det betyder en tæt sparringspartner, der kender opgaverne og systemerne i uddannelsesgruppen godt, derudover vil der være udarbejdet tydelige arbejdsgange og vejledninger, som du kan støtte dig op af. Vi vil desuden sørge for en grundig introduktion.

Det praktiske når du søger hos os Er du nysgerrig og vil vide lidt mere om os eller stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til Uddannelsesleder Britt-Marie Sølvkjær på tlf. nr: 93 51 61 98.

Er det dig, der skal være vores nye kollega, så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning og CV.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med fremmøde mandag-fredag.

Ansøgningsfristen er den 12. februar 2026

Samtaler afholdes d.18. februar 2026

Ansættelse pr.1. april 2026 – eller snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig
Hilsen alle os i uddannelsesgruppen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/76c9ca15-a345-4ea9-81ef-03c831f98e8e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet