Vi søger en erfaren VMware systemadministrator til drift og videreudvikling af en kritisk virtualiseringsplatform. Du bliver en del af et team med ansvar for VMware-baserede servermiljøer, hvor høj stabilitet, sikkerhed og performance er afgørende. Rollen kræver både teknisk tyngde, ansvarlighed og evnen til at arbejde selvstændigt.
Om os
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i Danmark og den øvrige verden. Til støtte for dette stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der er sikker, effektiv og tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. VMware, Microsoft, HP og Cisco.
Cyberdivisionen er en af landets største IT-virksomheder. Vi udbyder services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver. Vi skaber fundamentet for IT for Forsvarets ansatte lige fra København og Hjørring til ansatte ombord på skibe i Nordatlanten og på mission i ørkenen.
Vi skal være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Loyalitet, ærlighed og åbenhed er kodeordene for et godt samarbejde hos os.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og spændende udfordringer.
Vores sektion (Datacenter) består pt. af 20 medarbejdere. Sektionen er en del af infrastrukturafdelingen, som også har ansvar for desktop devices, datacentre og netværk. Sammen med 350 andre kollegaer er vi en del af Koncern IT under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Om stillingen
Vi søger en erfaren og engageret VMware Specialist, der kan tage ansvar for forvaltning og udvikling af vores virtuelle infrastruktur. Du bliver en nøgleperson i vores IT-team og får mulighed for at arbejde med komplekse løsninger, hvor stabilitet, sikkerhed og performance er i højsædet.
Som en del af vores Datacenter, skal du indgå i et lille team, som håndterer VMware systemer, som er med til at sikre det teknologiske fundament for Forsvarets IT-infrastruktur. Vi arbejder med mange forskellige teknologier og udvikler hele tiden infrastrukturen i tæt samarbejde med vores kunder.
Din dagligdag vil være en blanding af forvaltning af den eksisterende infrastruktur og implementering af nye systemer og services.
Teamet har en høj grad af selvstændighed og stillingen kræver derfor selvstændighed, ansvar og initiativ.
Det kommer du til at arbejde med:
- Horizon
- Drift, vedligeholdelse og optimering af VMware-miljøer (VCF, vSphere)
- VMware produkter som støtter op om VCF frameworket (Log, Ops, LifeCycle)
- Overvågning og fejlsøgning af virtuelle servere og netværk
- Implementering af nye løsninger og teknologier
- Dokumentation og vidensdeling med teamet
- Samarbejde med interne og eksterne partnere
- Systemopdatering, patch management, dokumentation og sikkerhedsforanstaltninger
- Samarbejde og sparring med projektledere, udviklere og øvrige IT-teams i hele Cyberdivision
- Deltagelse i projekter og interne vedligeholdelsesopgaver.
Om dig
Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor IT-Sikkerhed, netværksteknologi eller softwareopdatering. Du kan være f.eks. være uddannet datatekniker. Du kan også have en anden uddannelsesbaggrund med flere års relevant driftserfaring.
Du trives i et miljø, hvor du er i tæt kontakt og samarbejder med dine kollegaer og kunder.
Du ønsker at gøre en forskel og befinder dig godt på en arbejdsplads, der er i konstant udvikling. Din tilgang til dit arbejde er struktureret og du har fokus på sikkerhed og stabilitet. Samtidig er du åben for forandringer og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer, både uformelt og formelt.
Kompetencer vi lægger vægt på:
- Dokumenteret erfaring med komplekse VMware-platforme og virtualisering
- Certificeringer som VCP eller højere er en fordel
- En struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaver
- Erfaring med automatisering og scripting (f.eks. PowerCLI, PowerShell)
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagteknisk niveau
- Gode samarbejdsevner og lyst til at udvikle dig fagligt
- Har et godt humør og formår at kommunikere teknisk kompleks information til såvel
tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kollegaer - Er tålmodig, nysgerrig og selvforbedrende
- Tager ansvar for både dine og sektionens opgaver
- Trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på stabil drift af systemer, men hvor ændringer hurtigt kan dukke op.
- En nøgleposition med høj grad af ansvar og indflydelse
- Mulighed for faglig udvikling og certificeringer
- En fleksibel arbejdsplads med en god work/life balance
- Et venligt og kompetent team, der værdsætter åbenhed og samarbejde.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har IT-erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte sektionschef Allan Nielsen telefon 40 33 26 60
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.
Ansøgningsfristen er den 30. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. august 2026 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Cyberdivisionen, Helseholmen, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/057e3d34-6ee8-48a8-95bf-583c08fa082d