Du kender hverdagen i lufthavnen. Nu har du mulighed for at bruge din erfaring til at uddanne de mennesker, der skal være en del af fremtidens luftfart.
På TEC uddanner vi de mennesker, der skal drive fremtidens transport- og lufthavnsbranche. Vi oplever stigende efterspørgsel på vores uddannelser og søger derfor en erfaren fagperson fra lufthavnsbranchen, som har lyst til at give sin viden videre.
Er du uddannet lufthavnsoperatør eller har en anden relevant baggrund fra lufthavnsbranchen, så hører vi gerne fra dig.
Har du ikke undervisningserfaring, er det ikke nogen hindring. Har du lysten til at lære fra dig, sørger vi for, at du bliver klædt på til opgaven. Vi arbejder i teams, så der vil altid være kolleger, der kan støtte op omkring dig.
Opgaver
Den primære opgave er, i samarbejde med dit team, at undervise på lufthavnsuddannelsen. Du vil også indgå i udviklingen og vedligeholdelsen af de materialer og faciliteter, vi bruger i undervisningen.
Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du vil planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.
Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen samt fokus på elevernes læring gennem feedback, helhedsorienteret og differentieret undervisning.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet lufthavnsoperatør eller har anden relevant uddannelse og har minimum 5 års relevant, dokumenteret erhvervserfaring fra lufthavnsbranchen.
Derudover lægger vi vægt på, at:
• Du er en god rollemodel for elever og kursister
• Du er god til at formidle fagligt stof på en levende måde
• Du er god til at skabe professionelle og faglige relationer i klassen
• Du er støttende og anerkendende og har en naturlig interesse i elevernes udvikling
• Du er fortrolig med brugen af IT og digitale medier
• Du trives med at arbejde i teams og bidrage til fælles udvikling
Hvad brænder vi for?
Vi brænder for, at vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.
Vi tilbyder
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger. Hvis du ikke allerede har en pædagogisk uddannelse, betaler TEC for, at du får en pædagogisk diplomuddannelse som en del af din kompetenceudvikling.
Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger
Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.
Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen inklusive frokost.
Du ansættes på TEC med tjenestested på Campus Hvidovre, Stamholmen 195-215.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs af TEC’s lokationer.
Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som faglærer vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, er vi meget interesserede i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Du bedes uploade CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning senest den 2. august 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Karen Nørgaard på telefon 2545 3305 / kn@tec.dk
Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
TEC Hvidovre, Stamholmen -215, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5217a6b6-2c55-4056-b0d5-f91ac3c6be45