Bliv underviser hos TEC og form fremtidens mekanikere i en innovativ branche

dato

Bliv underviser i fremtidens personvognsteknik og vær med til at forme næste generation af mekanikere – samtidig med at du selv får en hverdag med balance og nye udfordringer.

Vi søger en erfaren personvognsmekaniker eller tekniker, der har lyst til at give sin viden videre. Du behøver ikke have undervisererfaring – vi klæder dig godt på og sørger for, at du får en tryg start med mentorordning og støtte fra kollegaer.

Autobranchen er i hastig udvikling med el- og hybridteknologi, digitalisering og nye krav til bæredygtighed. Det stiller store krav til fremtidens mekanikere – og her spiller du en vigtig rolle.

Hos TEC – Technical Education Copenhagen – underviser du i moderne faciliteter, hvor praksis, teknologi og grøn omstilling går hånd i hånd. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og får mulighed for at præge undervisningen både på grunduddannelse og efteruddannelse.



Det får du hos os
Hos TEC får du en hverdag, der adskiller sig fra værkstedet – uden at du slipper dit fag:

  • Forudsigelig arbejdstid og mulighed for fleksibilitet.
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
  • En hverdag med både faglige og menneskelige relationer.
  • Tid til fordybelse og udvikling.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med andre fagfolk.
  • En mentor, der hjælper dig godt i gang som underviser.


Vi forestiller os, at du
er uddannet personvognsmekaniker og har mindst 5 års erfaring fra branchen. Du arbejder måske som mekaniker, tekniker eller diagnosetekniker i dag.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med el- og hybridbiler samt fejlfinding og diagnoseteknik. Derudover ser vi gerne, at du har kendskab til elektronik og styresystemer og trives med at arbejde med ny teknologi og digitale værktøjer i autobranchen.

Du behøver ikke have prøvet at undervise før – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker, dele din viden og gøre en forskel for unge og voksne i uddannelse.



Nysgerrig? Tag en uforpligtende snak
Du er meget velkommen til at kontakte os – eller komme forbi til en kop kaffe og høre mere om, hvordan det er at skifte fra værksted til undervisning.

Ansøgningsfrist: Den 15. maj 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Kontakt Uddannelsesleder Jesper Holm Gulstad på mail jhg@tec.dk eller tlf. 2545 3675.

Hvis du er klar til at sende os din ansøgning, finder du link til ansøgning her på siden. Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.



Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Til stillingen hører også en attraktiv pensionsordning.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Stillingen er på fuld tid med 37 timer inklusive frokostpause med primært arbejdssted på Campus Hvidovre, Stamholmen 215.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som faglærer vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer. Vi har desuden adgang til fitnessfaciliteter.



Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

TEC Hvidovre, Stamholmen -215, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9823dfd6-a4fc-4944-9c49-0b19cce9f6f0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet