Forestil dig et job, hvor du står i spidsen for et team, der hver dag gør en forskel for borgere i Hvidovre. Tænk at bidrage til at skabe struktur, understøtte faglig udvikling og få holdet til at spille bedst muligt sammen. Hvis du motiveres af synlig og nærværende ledelse i en organisation i udvikling og har blik for andres potentiale – så skal du læse videre.
En hjemmepleje under rivende udvikling
Ved årsskiftet reorganiserede vi Hjemme- og Sygeplejen i Hvidovre Kommune for bedre at kunne imødekomme den stigende kompleksitet i borgernes forløb.
Vores faste tværfaglige teams – sammensat af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og sygeplejersker – er godt etablerede og fungerer som stærke faglige enheder med fokus på samarbejde og kvalitet. Sygeplejerskerne er organisatorisk samlet under hvert distrikt i Hjemme- og Sygeplejen, og vi søger derfor en erfaren og engageret leder, som kan medvirke til videreudvikling af både den faglige ledelse og personaleledelsen.
Du bliver en del af ledelsesteamet i Distrikt Vest, hvor du arbejder tæt sammen med din ledermakker Anita Haaeman. I ledergruppen arbejder vi tværgående og på tværs af distrikter og enheder. Vi har en fælles ambition om at gøre hinanden bedre. Hos os er loyalt makkerskab en vigtig del af vores DNA – vi står sammen om beslutninger og kommunikation til medarbejderne.
_____________________________________________________________________________
"Det bedste ved jobbet er, når vi har en god dialog med medarbejderne og ser dem blomstre – og samtidig hjælper dem med at få øje på alt det gode, de allerede gør. Vi griner sammen, ledere og medarbejdere, og støtter hinanden i et stærkt makkerskab."
Fortæller Anita, teamleder i Distrikt Vest
______________________________________________________________________________
Velkommen til Hjemme- og sygeplejen Distrikt Vest
Hjemme- og Sygeplejen i Hvidovre Kommune består af ca. 300 medarbejdere og hører under Center for Sundhed og Ældre, hvor vi i alt er ca. 1.200 ansatte. Som ny teamleder bliver du en del af et tæt ledermakkerpar med Anita Haaeman, hvor I sammen har ansvar for både faglig og personalemæssig ledelse i distriktet.
I ledergruppen arbejder vi tværgående og understøtter hinanden i hverdagen med loyalitet, sparring og fælles beslutninger som en naturlig del af samarbejdet. Her er der plads til forskellighed, humor og refleksion, og du bliver mødt med en onboarding, der sikrer, at du hurtigt bliver en integreret del af teamet. Du inviteres desuden med i et stærkt ledelsesfællesskab på tværs af hele centeret, hvor du deltager i temadage, seminarer og netværk med de øvrige 50 ledere.
Hvad går jobbet ud på?
Som teamleder i Distrikt Vest får du en hverdag med både faglig ledelse og personaleledelse tæt på medarbejderne. Du starter typisk dagen med at få overblik over bemanding og dagens opgaver, deltager i triagemøder og støtter op omkring planlægningen.
Efter frokost arbejder du med drift og udvikling. Du deltager i møder med visitationen og har 1:1-samtaler med medarbejdere. I løbet af dagen håndterer du spørgsmål og opkald fra medarbejderne og bidrager til beslutninger og strategier på tværs af organisationen. Dagen rundes af med at sikre, at der er styr på aftenvagten, og du følger op på dagens opgaver.
Du får ansvar for
- Sikrer høj faglighed og kvalitet i det daglige sundhedslovsarbejde
- Støtter alle faggrupper i distriktet, med særligt fokus på at integrere sygeplejefagligheden i de tværfaglige faste teams
- Sikrer rette kompetencer og kontinuitet i den daglige drift, med fokus på lavt vikarforbrug, nedbringelse af sygefravær og trivsel blandt medarbejderne
- Sætter retning for dokumentation, medicinhåndtering, triage og tværfaglig koordinering
- Skaber struktur og tydelige rammer for samarbejdet i distriktet
- Bidrager aktivt til den fortsatte udvikling af den faste teamstruktur
Du er uddannet sygeplejerske med gyldig dansk autorisation og har erfaring med ledelse – gerne af sygeplejersker i en kommunal kontekst. Du har eller er i gang med en lederuddannelse, fx DOL.
Du arbejder struktureret og har blik for, hvad der skal nås, både i hverdagen og når årsplaner skal omsættes til handling. Du trives med faglig udvikling og samarbejde, og du bidrager med en tilgang, hvor der er plads til både refleksion og et godt grin undervejs.
Du lykkes hos os
Når du skaber tydelige rammer og støtter medarbejderne i deres daglige arbejde, samtidig med at du integrerer strategisk tænkning og innovation i udviklingen af sygeplejen og samarbejdet i de tværfaglige teams.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter gældende overenskomst.
Sådan søger du
Ansøgningsfrist d. 11. november.
Vi afholder 1. samtale den 17. november og 2. samtale den 20. november.
Er du blevet nysgerrig og vil du høre mere?
Send en sms med navn og telefonnummer til:
Anita Haaeman, Teamleder i Distrikt Vest: tlf. 41 85 00 22 – så kontakter hun dig.
Du er meget velkommen til at kigge forbi, få en rundvisning og hilse på personalet. Her kan du stille spørgsmål, mærke stemningen og tage en uformel snak med Anita over en kop kaffe - helt uden forpligtelser og inden du beslutter dig for at søge.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen som en del af holdet i Hvidovre.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3a050bd8-2198-4aea-b80a-2b2aea688222