Vil du være en del af et stærkt team, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd?
Vi søger en engageret og omsorgsfuld social- og sundhedshjælper til vores hjemme- og sygepleje i Hvidovre kommune Distrikt Syd. Hos os arbejder vi i faste teams med et fælles ansvar for borgernes trivsel, rehabilitering og livskvalitet.
Her er du aldrig alene – vi løfter opgaverne sammen.
Om stillingen
Som social- og sundhedshjælper hos os får du en vigtig rolle i borgernes hverdag. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, hvor vi sparrer tæt og prioriterer høj faglig kvalitet. Vi arbejder med den nye ældrelov.
Dine primære opgaver vil være:
- Personlig pleje og omsorg
- Praktisk hjælp i borgerens hjem
- Rehabiliterende indsatser med fokus på borgerens ressourcer
- Dokumentation og opfølgning
- Tæt dialog med kollegaer og pårørende
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Har lyst til at arbejde i Hvidovre hjemme- og sygeplejen
- Trives i tværfagligt teamsamarbejde og bidrager aktivt til fællesskabet
- Arbejder rehabiliterende og ser borgerens muligheder
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og fagligt nysgerrig
Det kan du forvente hos os
- Faste teams med høj grad af medindflydelse
- En kultur præget af respekt, åben dialog og hjælpsomhed
- Fokus på faglig udvikling og kompetenceløft
- Grundig onboardingforløb, introduktion og mentorordning
- Et arbejdsmiljø hvor vi prioriterer trivsel og arbejdsglæde
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse: Efter aftale.
Arbejdstiden foregår i dagtiderne med weekendvagt hver 3. weekend.
Ansøgningsfrist: 20/4
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/89641d8d-7408-4a2f-930e-b12b9ca3757a