Bliv social- og sundhedsassistent i det innovative DigiRehab-team i Hvidovre kommune

dato

Vil du hjælpe borgere til et mere selvstændigt liv? Vi søger en social- og sundhedsassistent på 37 timer til vores DigiRehab-team i Hvidovre Kommune pr. 1.10.26 og gerne før.

Kan du motivere mennesker til at tro på egne ressourcer? Brænder du for rehabilitering, relationer og for at se små fremskridt skabe store forandringer i menneskers hverdag?

Så er det måske dig, vi søger til vores unikke DigiRehab-team.

Hos os bliver du en vigtig del af borgernes vej til større selvstændighed og livskvalitet. Du møder borgerne i deres eget hjem, hvor du gennem målrettet træning, motivation og nærvær støtter dem i at genvinde eller fastholde funktioner, der gør en forskel i hverdagen.

Om Udredning & Rehabilitering Du bliver en del af Udredning & Rehabilitering, som er en del af Visitationen. Området omfatter desuden Visitationen, Hjælpemiddelteamet og Hjælpemiddelcenteret. Samlet set består området af cirka 42 medarbejdere under ledelse af en myndighedsleder.

DigiRehab-teamet er forankret i U&R, hvor vi arbejder tværfagligt med fokus på at understøtte borgernes muligheder for et aktivt og selvstændigt hverdagsliv.

I U&R samarbejder du tæt med ergoterapeuter, fysioterapeuter, DigiRehab-kolleger og en planlægger i et fagligt stærkt og engageret miljø.

DigiRehab-teamet består i dag af to social- og sundhedsassistenter, og vi søger nu en tredje kollega til teamet.

Derfor skal du vælge os

  • Du får et arbejde, hvor du kan se resultaterne af din indsats.
  • Du bliver en del af et lille specialiseret team med høj faglighed
  • Du får stor selvstændighed og mulighed for at præge borgernes udvikling.
  • Du arbejder tæt sammen med ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre rehabiliteringsfaglige kolleger.
  • Du bliver en del af en kommune, der investerer i rehabilitering og velfærdsteknologi.
Din hverdag som DigiRehab-træner Som DigiRehab-træner hjælper du borgere med at styrke deres funktionsevne, selvhjulpenhed og livskvalitet gennem strukturerede træningsforløb i eget hjem.

Med DigiRehab som digitalt træningsredskab screener, planlægger og gennemfører du individuelle træningsforløb med afsæt i borgerens egne mål og ressourcer.

Din vigtigste opgave er ikke blot at træne borgeren, men at skabe motivation, håb og tro på, at udvikling er mulig.

Når en borger igen kan klare badet selv, gå sikkert ud efter indkøb eller genoptage en aktivitet, der betyder noget i hverdagen, er du med til at gøre forskellen.

Vi tilbyder
  • En spændende stilling med stor mulighed for at gøre en forskel for borgerne.
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med høj faglighed og godt kollegaskab.
  • Selvstændighed, ansvar og variation i arbejdsdagen.
  • Grundig introduktion til DigiRehab samt løbende faglig sparring og udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor rehabilitering, kvalitet og samarbejde er i fokus.
  • Dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden og værdsætter et godt arbejdsmiljø.
Vil du være med til at styrke borgernes muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv? Så vil vi glæde vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist og samtaler: Ansøgningsfrist søndag den 13. september 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 38 og 39

Løn og ansættelsesvilkår: Løn efter gældende overenskomst med FOA og principper om ny løn.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Visitationen Debbie Duncan på tlf.: 9137 0425 eller faglig leder Hafsa Abdals på telefon 3639 2840

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/90b7a065-1e9e-4ee8-b6b5-c84718d304ec

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler