Vil du være med til at skabe tryghed og sikkerhed på de psykiatriske afsnit og somatiske hospitaler i Region Hovedstaden? Og kan du møde vores patienter uden forbehold? Så bliv en del af vores professionelle team af sikkerhedsassistenter.
Rollen som sikkerhedsassistent
I Region Hovedstaden har vi valgt selv at have et team af sikkerhedsassistenter. Sikkerhedsassistenternes opgave er at understøtte trygheden og sikkerheden på de psykiatriske afsnit og somatiske hospitaler og at støtte sikkerheden i forhold til konkrete patienter eller miljøer.
Sikkerhedsassistenterne er forankret i vores vikarcenter og er i det daglige til stede på regionens psykiatriske afsnit og akutmodtagelser samt på Amager og Hvidovre Hospital. Vi har etableret et godt og solidt team på Sjælland og Bornholm.
Din hverdag og dine arbejdsopgaver
Som sikkerhedsassistent skal du have fokus på sikkerheden i forhold til konkrete patienter, mens de sundhedsfaglige medarbejdere har fokus på behandling og pleje.
Du skal fx:
- udføre sikkerhedsserviceopgaver i afsnittene på en tillidsvækkende og troværdig måde, så medarbejdere, patienter og besøgende føler sig trygge og sikre.
- forebygge og reagere på tilspidsede situationer.
Du bliver klædt på til opgaven
Vores uddannelsesprogram og faglige introduktionsdage indeholder bl.a. kurser og træning i konflikthåndtering, deeskalerende teknikker samt øvrige sikkerhedsforanstaltninger. Uddannelsen er planlagt i de første 12 hverdage af din ansættelse.
Hvorfor skal du være vores nye kollega?
Vi er et stort, godt og stabilt team der fortsat er i udvikling, hvorfor vi søger flere sikkerhedsassistenter.
Du tror på det bedste i alle mennesker uden at være dømme. Vi har fokus på trivsel og sikkerhed og vi møder altid menneskerne hvor de er i nuet.
Hvem er du?
Vi søger dig, der er udadvendt, er god til at danne relationer, er serviceminded og har en fordomsfri, medmenneskelig indstilling.
Herudover vægter vi, at du:
- trives med at følge retningslinjer og arbejdsgange og forstår vigtigheden af, at vi løser opgaven ens.
- udstråler ro og imødekommenhed samt har fokus på sikkerhed og samarbejde.
- er god til at læse signaler, kropssprog og situationer og handler intuitivt og fagligt ud fra disse indtryk.
- ønsker at hjælpe samfundets mest sårbare.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes til blandede vagter. Vagterne er 12-timers vagter - kl. 07:00-19.00 og 19:00-07.00. Der er både tale om fuldtids- og deltidsstillinger. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.
Du ansættes under Amager Hvidovre Hospital, Psykiatriens Vikarcenter. Vi dækker både de somatiske og de psykiatriske Centre i Region Hovedstaden hvorfor du skal være forberedt på en skiftende arbejdsplads.
Du ansættes på individuel kontrakt svarende til overenskomst for Regions- og skolebetjente indgået mellem FOA – Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Vil du være vores nye kollega?
Vi tilbyder dig et spændende job med fokus på samarbejde, kommunikation og sikkerhed.
Lyder det som jobbet for dig, vil vi glæde os til at læse din ansøgning.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mette Niedziella Hansen på 21124942 mail: mette.niedziella.hansen@regionh.dk eller til assisterende Teamleder Mette Simonsen på 40214762 mail: mette.boegebjerg.simonsen@regionh.dk
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket på siden.
Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
Samtaler: Afholdes løbende.
I forbindelse med ansættelsen beder vi dig om at fremvise en straffeattest samt anmoder om en børneattest.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9497de3c-24f2-4ca8-b3c1-7755fa5083f3