Er du handlekraftig, kvalitetsbevidst og god til at arbejde struktureret i en travl hverdag? Har du gode lederegenskaber? Så har vi en spændende og udfordrende stilling som sektionschef til dig!
Som chef for Cyberdivisionens styringssektion skal du have færdigheder inden for økonomi og styring samt besidde gode ledelses- og kommunikationsevner. Genkender du dig selv? Så send os gerne din ansøgning allerede i dag!
Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og en af landets største, offentlige IT-organisationer. Vi sikrer IT til Forsvarets ansatte, uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer i rigsfællesskabet. Vores ansvar omfatter indkøb, udvikling samt drift og IT- og cybersikkerhed af Forsvarets IT-systemer.
Styringssektionen er beliggende i Hvidovre, hvor Cyberdivisionen har sit hovedkvarter. Sektionen varetager styring af de overordnede rammer for divisionens virke, forligs- og andre initiativers gennemførelse og implementering samt den løbende økonomi- og budgetstyring ift. IT-drift og -udvikling samt lønsum.
Hverdagen er præget af højt arbejdstempo, professionelle og dygtige kollegaer, teamwork, høje kvalitetskrav og bred berøringsflade, hvorfor du forventes at kunne inddrage og ikke mindst samarbejde med hele organisationen.
Vi har en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer med betalt frokostpause og sætter fokus på kompetenceudvikling og god trivsel. Sektionen har en bred berøringsflade internt i Cyberdivisionen, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger, samt i resten af styrelsen. Vi vægter en ærlig og dialogbaseret omgangstone og prioriterer både opgaveløsning og medarbejderudvikling højt.
Om stillingen
Vi søger efter en sektionschef, der kan lede vores styringssektion og varetage personaleansvaret for seks kvalificerede og motiverede medarbejdere. Dit fokus er optimal ressourceanvendelse samt et godt arbejdsmiljø.
Du er helhedsorienteret og handlekraftig med fokus på at levere resultater og understøtte divisionens udvikling og at sikre effektiv styring.
Dine primære opgaver:
- Lede og udvikle erfarne medarbejdere i sektionen.
- Bistå Cyberdivisionens direktion i at optimere anvendelsen af organisationens økonomiske rammer og bidrage til at disse understøtter divisionens indfrielse af strategi og mål.
- Samarbejde med ledelsen af divisionens centre og afdelinger om budgetter, prognoser, analyser og økonomisk rådgivning.
- Udvikle og implementere økonomiske processer og støtteværktøjer.
- Sikre overholdelse af lovgivning, regnskabsprincipper og interne retningslinjer.
- Sikre et godt samarbejde med FMI centrale økonomiafdeling og øvrige interessenter.
Du trives i en stilling med mange facetter og et bredt ansvarsområde, hvor både overblik og evnen til at prioritere er vigtig. Du er vant til at håndtere flere opgaver og deadlines på samme tid og arbejder struktureret og målrettet.
Dine kompetencer:
- Du motiveres af at skabe resultater gennem andre, og du har dokumenteret ledelseserfaring, gerne suppleret med en lederuddannelse.
- Struktureret, initiativrig og med omfattende forretningsforståelse.
- Skarpe analytiske evner og kan omsætte komplekse data til klare og anvendelige anbefalinger.
- Relevant økonomisk uddannelsesbaggrund.
- Solid forståelse for hvordan en IT-organisation arbejder.
- Erfaring med ERP-systemer (f.eks. SAP).
- Erfaring med samarbejde med eksterne interessenter, som revisorer eller myndigheder.
- Erfaring fra Forsvaret eller anden politisk styret organisation samt forståelse for de særlige vilkår, det indebærer.
- Erfaring med offentlige regnskabsregler og lovgivning inden for økonomistyring.
- Erfaring med økonomistyring i en offentlig organisation, og gerne inden for IT.
- Har blik for helheder og evner at navigere i foranderlige rammer.
- Kommunikerer klart og troværdig – både opad, nedad og udad.
- Engageret i at udvikle medarbejdere, og kan skabe mening, trivsel og retning.
- Som chef har du gennemslagskraft, til at skabe opbakning og drive organisationen fremad.
Stillingen er slået op civilt og militært.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre
Som ansat under Forsvarsministeriet skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen gennem hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du interesse for stillingen, er du velkommen til at søge med det samme. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Henrik Janum på telefon 2060 4606. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Ansøgningsfristen er den 2. februar 2026. Vi holder samtaler snarest efter ansøgningsfristens udløb og ønsker stillingen besat per 1. marts 2026 eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I forbindelse med samtaleprocessen vil der kunne gøres brug af profiltest.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Helseholmen, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c91b1007-69b0-4708-9252-f5210613d528