Er du interesseret i at være med til at drive og implementere fremtidens IT Service Management værktøj i Cyberdivisionen? Så skal du søge denne stilling!
Om os
Cyberdivisionen servicerer enheder i hele Rigsfællesskabet og leverer IT-understøttelse til mere end 24.000 medarbejdere i Forsvaret. Vi er en dynamisk organisation, der løbende tilpasser os Forsvarets krav og den digitale udvikling.
Hos os kan du bringe dine faglige kompetencer i anvendelse i et godt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på Work Life Balance, løbende dygtiggørelse i en spændende hverdag med mange opgaver og faglige udfordringer.
Dine nærmeste kollegaer er sammensat af personer med en civil eller militær baggrund, der har ét til fælles - at sikre en stærk udførelse af IT Service Management i Cyberdivisionen. Det betyder, at du sammen med sektionen vil få berøring med alle, der leverer IT til Forsvaret, i større eller mindre grad.
Din arbejdsplads er i Hvidovre.
Om jobbet
Vi søger specifikt en sagsbehandler, der udfører en myndig kontrolleret, korridineret og styret fovaltning i rollen som IT-leverandør af cyberdivisionens IT Service Management værktøj i rammen af chefens overordrende direktiver.
Forventningen er, at du som Kapacitetscentermanager og IT-ansvarlig leverer aftalte IT-services relateret til IT Service Management værktøjet, sikre indgåelse samt vedligeholdelse af kontrakter og rammeaftaler; herunder udarbejder samt ajourfører et fyldestgørende driftsgrundlag. Fokus i jobbet er at understøtte en sikker drift.
Du skal bidrage med at skabe brugbare løsninger, når en sikker og stabil drift er målet. Det betyder, at du vil være med at optimere og følge op på indgåede aftaler, give input til høringssvar og komme med forslag til langsigtede forbedringer. Der arbejdes lige nu på anskaffelse af et nyt IT Service Management værktøj, som du vil være med til at forankre forvaltningsmæssigt ved Cyberdivisionen.
I stillingen vil du få en bred kontaktflade internt i Cyberdivisionen og såvel til Program ’Digital Operativ Transformation’, der i disse år er med til at løfte det digitale niveau i Forsvaret. Vi tilbyder et ansvarsfuldt job med en travl og varierende hverdag i et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø med gode kollegaer. Den nødvendige efteruddannelse til stillingen vil blive tilbudt.
Dine konkrete opgaver vil bl.a. være at:
- Levere de aftalte IT-services til den aftalte kvalitet til forretningen samt vedligeholde beskrivelsen af disse i Service Level Agreement (SLA) dokumentet.
- Beslutte hvordan den konkrete IT-service skal leveres af serviceleverandørsiden.
- Sikre indgåelse samt vedligeholdelse af kontrakter og rammeaftaler samt implementering heraf.
- At udarbejde et fyldestgørende driftsgrundlag med henblik på at støtte en sikker drift, herunder vedligeholdelsesdirektiver med underlagt teknisk dokumentation.
- Give definition og beskrivelse af IT Service Management værktøjet i driften, herunder introduktion og vedligeholdelse af stamdata, afhængigheder til sideordne og underlæggende IT-services via Operational Level Agreement (OLA) dokumenter samt etablering af materielstruktur og IT-struktur i QA-processen (DSL).
- Tilsikre, at der til altid eksisterer et IT-serviceudvalg, hvor forretnings- og it-ansvarlig kan foretage forventningsafstemning, prioritering, styring, opfølgning samt løbende vedligeholdelse og forbedring af IT-services, leverancer og resultater.
- Tilsikre, at IT-servicen overvåges, og der foretages afvigelses- og risikohåndtering, samt at der er en genopretningsplan.
- Støtte til og sparre med projektledere, programchefen og ledelsesgruppen om tekniske løsninger i forbindelse med overgang til et nyt værktøj.
- Deltage i udførelse af sektionens generelle serviceopgaver.
- Varetage øvrig tjeneste inden for sektionen i henhold til sektionschefens direktiver.
Om dig
Du har en relevant uddannelse inden for IT, fx datamatiker, ingeniør eller lignende, kombineret med erfaring med IT Service Management, gerne med certificering i ITIL 4. Har du erfaring i virket i et IT-serviceudvalg i Forsvaret eller som Kapacitetscentermanager fra andre steder i Forsvaret vil det være en fordel, men ikke et krav.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forandringsledelse og procesoptimering, og at det falder dig let at arbejde struktureret og skabe engagement på tværs af organisationen.
Vores arbejdsplads er i udvikling og vækst i disse år. Det betyder, at du skal have lyst til deltage aktivt i forandringsledelsen og derigennem være med til at op- og udbygge faglige fællesskaber, der skal sikre fremdrift i vores opgaveløsning.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Ved lønfastsættelsen vil der blive lagt vægt på erfaring, kompetencer og stillingens indhold. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef major Jakob Finn Wiis Tønnesen telefon 22 84 35 53 og næstkommanderende orlogskaptajn Dan Tauber Poulsen telefon 41 89 28 30.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Pia Knudsen telefon 32 66 57 83.
Ansøgningsfristen er den 9. august 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Cyberdivisionen
Cyberdivisionen er Forsvarsministeriets samlede it-organisation og er forankret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Divisionen har ansvaret for at sikre stabil og sikker it-drift samt understøtte digitalisering på tværs af hele koncernen – både nationalt og internationalt.
Cyberdivisionen arbejder med alt fra drift og support af it-systemer til udvikling af digitale løsninger og styrkelse af cyber- og informationssikkerhed. Samtidig spiller divisionen en central rolle i at beskytte Forsvarets systemer og data mod digitale trusler og sikre, at it-understøttelsen fungerer – også i krise- og krigssituationer.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen, Helseholmen, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7603fed7-c175-434c-bcde-72b3d512e55a