Bliv matematiklærer på Hvidovre Ungdomsskole med fokus på helhedsorienteret undervisning

dato





Hvidovre Ungdomsskole søger en matematiklærer til vores heltidsundervisning

Heltidsundervisningen er et særligt skoletilbud for unge, som har brug for en anderledes skolehverdag, med en helhedsorienteret tilgang – og her spiller du en vigtig rolle.

Vi søger en lærer, der kan undervise i matematik og samtidig indgå i et tæt og dedikeret team omkring vores elever i 8./9. og 10. klasse.

Hvem er vores elever?

Vores elever er unge med forskellige udfordringer – nogle har haft en svær skolegang, andre har behov for ekstra støtte og struktur. Fælles for dem er, at de har brug for voksne, der kan mentalisere, skabe trygge relationer og se bag adfærden. Vi arbejder tæt sammen med hjemmet og tværfaglige samarbejdspartnere for at sikre den bedst mulige støtte for de unge.

Hvad tilbyder vi?

  • Undervisning i matematik med afsluttende afgangsprøve. Gerne idræt, men det er ikke et krav.
  • En hverdag med tydelig struktur, der skal tilpasses dagsformen – og som kræver fleksibilitet og ro.
  • Et stærkt team, hvor co-teaching, fælles ansvar og løbende sparring er en del af kulturen.
  • En skole med klare værdier: fællesskab, værtskab og deltagelsesmuligheder – både for elever og medarbejdere.
  • En pædagogisk ramme, der bygger på en overbevisning om, at trivsel og følelsen af at tilhøre et fællesskab er en forudsætning for faglig og personlig udvikling.
  • Et forpligtende teamsamarbejde og fælles forberedelse i et team af 5 kollegaer.
  • At blive en del af en arbejdsplads, med fælles refleksioner over praksis, som en del af vores læring - også om det vi ikke lykkedes med.
Hvem er du?

  • Du har undervisningskompetence i matematik – og gerne erfaring med afgangsprøver.
  • Du har blik for relationer, mentaliserende tilgang og unges trivsel, samt erfaring med målgruppen.
  • Du trives i et miljø, hvor samarbejde og fælles ansvar er nøgleord.
  • Du kan skabe struktur og forudsigelighed, samtidig med at du er rummelig og tålmodig.
  • Du har lyst til at være en del af en skole, der arbejder målrettet med elevinddragelse.
Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation senest torsdag d. 20.november 2025.



Vi forventer at afholde samtale tirsdag d. 25.november i tidsrummet kl.9-14

Stillingen ønskes besat 1. januar 2026 eller tidligere.

Der indhentes børne - og straffeattest samt referencer, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

Interesserede ansøgere kan læse mere om skolen og 10. klassecenteret på www.Hvidovreungdomsskole.dk Du er velkommen til at kontakte faglig leder, Mette Sun Nygaard, på telefon 9137 0419 metny@hvidovre.dk eller skoleleder Rasmus Bonde på telefon 25404500 rabo@hvidovre.dk for at høre mere om stillingen og skolen.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0f0d5abe-1f95-4c70-a3a6-e99724bdf3e7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet