Bliv logistikmedarbejder på Hvidovre Hospital i et dynamisk team

dato

Serviceafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital varetager drifts- og serviceopgaver på tværs af hospitalet, herunder rengøring, madservice, portørtjeneste, logistikfunktioner, drift af hjælpemiddelcenter, receptionstjeneste mm.



Logistikafdelingen er en del af Serviceafdelingen og er fysisk placeret på Hvidovre Hospital. Vi varetager bl.a. postfunktion, linned- og uniformsservice, varebestilling og levering til de kliniske afdelinger samt miljø, intern/ekstern kørsel og distribution. Som logistikmedarbejder vil du indgå i vores tværfaglige team af 45 dygtige medarbejdere. Vi søger en medarbejder der primært skal stå for bestilling af varer og linned til de kliniske afdelinger, lægge det på plads i skabe, holde orden, lave dato kontrol og opdatere skabslister.



Din profil og hvad vi tilbyder

Stillingen som logistikmedarbejder er for dig, der er vant til at arbejde i den daglige drift. Du vil efter grundig oplæring komme til at varetage flere forskellige jobfunktioner på tværs af afdelingen. Du har en naturlig ansvarsfølelse for egen opgaveløsning og evnen til at bevare overblikket og så er du mødestabil og omstillingsparat.



Vi sætter en ære i at betjene vores kunder optimalt og tilbyder en stilling på en spændende arbejdsplads, i et arbejdsmiljø præget af stor frihed, gensidig opbakning om de daglige opgaver og godt humør.



Uddannelse og erfaring

Du er den rette ansøger, hvis du har praktisk erfaring med at bestille varer og det vil være en fordel, hvis du kan arbejde i SAP GUI. Du skal kunne bevare overblikket og have ordenssans. Du er sikker i mundtlig og skriftlig formidling og er vant til at bruge Office pakken.



Du skal være vores nye kollega i Logistik fordi vi kan tilbyde dig:

  • En udfordrende stilling på en spændende arbejdsplads, med muligheder for såvel personlig som faglig udvikling
  • Et tempofyldt og spændende arbejdsmiljø
  • Tæt samarbejde med engagerede kollegaer


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer i gennemsnit pr. uge., i tidsrummet fra kl. 06.00 til 17.00 på hverdage. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat senest pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.



Kontakt

For nærmere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tine Jill tlf. 3862 1294.



Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring via vores online e-rekrutteringssystem senest fredag den 16. januar 2026.



Vi holder samtalerne løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f27de235-14d6-4629-80e6-ea0c64131a1a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet