Børnehuset Tryllestien søger en leder med skarpt fokus på leg og børnefællesskaber, som skaber trivsel og udvikling for alle børn. Som leder af Tryllestien skal du videreudvikle pædagogikken, sætte retning og inspirere udviklingsparate medarbejdere i samarbejde med den daglige leder.
Du får ansvar for både den pædagogiske faglighed og den daglige drift, herunder økonomistyring og strategisk ledelse.
Om Tryllestien Tryllestien er et mindre dagtilbud med fokus på nærvær og tæt forældresamarbejde.
Tryllestien er fordelt på to huse, med kort gåafstand imellem, beliggende i Avedøre Stationsby tæt på Vestvolden og Brøndbyskoven. Børnene i Tryllestien kommer fra hele Hvidovre Kommune, men er primært børn fra Avedøre Stationsby.
Tryllestien har børn i alderen 0–6 år, som er fordelt på 6 stuer, samt fire enkeltintegrerede pladser, som indgår i det almene læringsmiljø i det ene hus.
Personalegruppen består af 23 engagerede og udviklingsparate medarbejdere med forskellig erfaring og uddannelsesniveau. Den daglige leder har stor viden om Tryllestien og har sit daglige virke i det ene hus. Du vil have din base i det andet hus med de enkeltintegrerede pladser, hvor du har ansvaret for afholdelse af børnekonferencer med samarbejdspartnere, forældre og primærpædagoger.
Tryllestiens pædagogiske fundament er Hvidovre Kommunes fælles børne- og ungesyn. Personalet har en anerkendende tilgang, med fokus på inddragelse af børn i meningsfulde lege og aktiviteter. Der tages udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone, og som noget nyt er der fokus på børnenes nærmeste deltagelseszone. Det er en del af Hvidovre Kommunes udviklingsfokus på dagtilbudsområdet, Deltagelsesmuligheder for alle. Tryllestien har opnået gode erfaringer fra de enkeltintegrerede pladser, med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Det er et udviklingsspor, som der fortsat skal være fokus på.
Tryllestien har fokus på pædagogisk evalueringsprojekt PEP, hvor der arbejdes med de samme temaer over flere måneder, som løbende evalueres med fokus på børnegruppens interesser og behov.
Der er et tæt tværfagligt samarbejde, som kvalificerer medarbejdernes faglighed og understøtter forældresamarbejdet.
Tryllestien er et hus i udvikling med både nyansatte og medarbejdere, som har været i huset i mange år. Der er en tillidsbaseret samarbejdskultur, hvor personalegruppen tager ansvar for at planlægge og udføre opgaver, og ser værdi i at blive inddraget i beslutninger og forandringsprocesser.
En forælder fra institutionens bestyrelse udtrykker samarbejder således:
”Jeg oplever et enormt godt, varmt, fleksibelt og professionelt samarbejde mellem både forældre og ansatte og forældre og ledelse.”
Om Hvidovre Kommune Dagtilbudsområdet er en del af Center for Børn og Familier, og du vil referere til centerchefen. Som dagtilbudsleder bliver du en del af en kultur med stor mulighed for medindflydelse på Hvidovres samlede 0-6 årsområde.
I Hvidovre Kommune har vi et fælles Børne- og Ungesyn, som også udgør kommunens Børne- og Ungepolitik. Du kan læse mere om områdets visioner, mål og strategier på Hvidovre Kommunes hjemmeside.
Vi udvikler det samlede dagtilbudsområde i en proces, vi kalder ”Deltagelsesmuligheder for alle”, hvor vi fokuserer på at styrke faglig ledelse, refleksionskultur, vejledning i praksis, legemiljøer og medarbejdernes kompetenceudvikling, så de pædagogiske miljøer styrkes til gavn for alle børn.
Du bliver en del af en stærk og engageret ledergruppe med 28 dagtilbudsledere, og sammen med din daglige leder bliver du tilknyttet et ledernetværk med kompetente kollegaer, hvor der er rum for fælles opgaveløsning, refleksion, videndeling og sparring.
Vi tager godt imod dig med grundig introduktion, support og oplæring, der matcher dine kompetencer og behov. Vi laver et 14 dages introprogram til dig og du får en ledelseskollega fra dit netværk som mentor.
Vi forestiller os, at du: Fx er uddannet pædagog med ledelseserfaring, og har, eller er i gang med, en diplomuddannelse eller tilsvarende lederuddannelse. Derudover ønskes, at du har følgende kompetencer:
- Faglig ledelse: Du kan omsætte evidensbaseret og teoretisk pædagogisk viden til praksis og sikre, at det pædagogiske arbejde har en høj kvalitet og udvikles, i samarbejde med den daglige leder
- Skaber relationer og trivsel: Du er synlig i hverdagen, prioriterer forældresamarbejde og skaber engagement og arbejdsglæde blandt medarbejderne.
- Leder professionelt og sikkert: Du træffer velovervejede beslutninger, praktiserer åbenhed og sætter tydelig retning. Du viderefører et tæt tværfagligt samarbejde til gavn for børn, forældre og medarbejdere.
- Udvikler organisationen: Du inddrager medarbejdere aktivt, styrker refleksionskulturen og omsætter strategier og politikker til praksis.
Centerchef Hannah Wilson på 5183 8066/hawil@hvidovre.dk,
Faglig leder Henrik Boman på 6182 7453 /hebo@hvidovre.dk
Pædagogisk konsulent Karina-Marie Kjær på 25724976/kakje@hvidovre.dk
Daglig leder Heidi Herrun på 3649 0051/run@hvidovre.dk
Du er velkommen til at besøge Tryllestien, hvor du kan lave en aftale med Henrik Boman fra uge 33 og frem.
Er du Tryllestiens nye leder? Ansøgningsfrist: 8. september 2026
Ansættelsens start er d. 1. november 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsen er 37 timer uden øvre arbejdstid.
Første samtalerunde holdes d. 15-9-2026 og anden samtale er d. 23-9-2026. Ansættelsessamtalerne afholdes i dagtimerne.
Der vil blive foretaget en personlighedstest mellem første og anden samtale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fec655da-ede0-44d2-ba99-9d5e38f1e41f