Bliv leder for sundhed og forebyggelse i Hvidovre Kommune og styrk borgernes trivsel gennem strategisk ledelse og samarbejde

dato

Sæt retningen for Hvidovres sundhed – bliv leder for Sundhed og Forebyggelse Har du blik for politisk inddragelse og strategisk ledelse? Kan du lede tværgående teams og omsætte strategier til konkrete sundhedstiltag, der styrker borgeren sundhed og trivsel? Så læs videre her.

Som leder af Sundhed og Forebyggelse, får du en central rolle i Hvidovre Kommunens arbejde med borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet. Du arbejder både med praksisnære sundhedstilbud og strategiske indsatser på tværs, og får mulighed for at sætte retning for borgernes sundhed.

Velkommen til Sundhed og Forebyggelse I Sundhed og Forebyggelse arbejder vi bredt med sundhedsfremme og forebyggelse. Vi spænder fra det praksisnære forebyggende arbejde med borgeren til strukturelle indsatser gennem politikker og strategier på tværs af kommunen.
Vi arbejder fra tre matrikler - Sundhedscentret, Paletten og Hvidovre Motionscenter i tæt samarbejde med civilsamfundet og frivillige.

Sundhedsområdet er under forandring. En sundhedsreform skal implementeres, og en ny Folkesundhedsreform er på vej. Vi har brug for en leder, der kan favne bredt fagligt og navigere i en tid med reformer. Du ser muligheder i nye samarbejdsformer. Samtidig bidrager du til udviklingen af området med fokus på borgerens sundhed og livskvalitet.

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige professioner og arbejdsopgaver. Det skaber dynamik og drive i arbejdsmiljøet. Vi gør os umage for borgerens sundhed og tror på, at faglighed og fællesskab går hånd i hånd.

Om jobbet Som leder for Sundhed og Forebyggelse referer du til 14 medarbejdere og to ledere og indgår i et ledelsesteam, hvor samarbejde og fælles retning er centralt. Du bliver formand for LokalMED og er en del af et ledernetværk, hvor tværgående ledelse og udvikling er i højsædet.

Du leder selvledende teams gennem tillid, sparring og inddragelse af medarbejdere. Du sikrer gennemsigtighed i beslutninger og skaber rygdækning både internt og eksternt. Du arbejder tværgående internt i Sundhed og Ældre og med andre Centre. Civilsamfund og frivillige tænkes ind i arbejdet, mens du har blik for politisk inddragelse, så ambitionerne i Hvidovre Strategien om fællesskab og sundhed for alle omsættes til konkrete indsatser. Du kan læse mere om Hvidovre Strategien her.

Du leder både opad og bidrager til strategisk retning i hele organisationen. Som leder får du ansvar for at styrke det tværfaglige samarbejde, sikre høj faglig kvalitet og skabe sammenhængende borgerforløb på tværs af sundhedsområdet. Du balancerer drift og udviklingsprojekter og har blik for, hvor vi skal bevæge os hen i fremtiden.

Om dig Du har en sundhedsfaglig baggrund, suppleret med en lederuddannelse.

Du har erfaring med personaleledelse, strategisk udvikling og arbejde i en politisk styret organisation. Du kan navigere i komplekse forandringsprocesser med politisk tæft og overblik og har kendskab til Sundhedsreformen og Ældrereformen.

Du er visionær, kan tænke ud af boksen og bidrager med nye perspektiver inden for sundhedsområdet. Vi er nysgerrige på, hvad du ser som det vigtigste i forhold til Hvidovre Kommunes sundhedsprofil, og vi glæder os til at høre dine tanker.

Du har erfaring med samskabelse og inddragelse af civilsamfundet og ser værdien i at udvikle sundhedstilbud i fællesskab. Du har flair for at søge og styre puljer samt projekter, og går til opgaven med energi, lethed og pragmatisme.

Din organisationsforståelse gør, at du kan oversætte mellem ledelseslag og skabe sammenhæng i en organisation under forandring. Du er stærk i relationer, trives med at være tæt på både medarbejdere og samarbejdspartnere, og formår at skabe tillid og retning i det nære. Du har en offensiv tilgang til udviklingsmuligheder, er nærværende og har evne til at holde hovedet koldt og kan udfordre konstruktivt, når det er nødvendigt.

Vi forestiller os, at du

  • Udøver strategisk og synlig ledelse af Sundhed og Forebyggelse, herunder ledelse af selvledende teams og aktiv deltagelse i ledergruppen.
  • Har erfaring med pulje- og projektstyring med offensiv tilgang til udviklingsmidler.
  • Kan udvikle og implementerer sundhedsstrategier i tæt samarbejde med ledergruppen.
  • Sikre strategisk og faglig udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.
  • Bidrage til politisk betjening med strategisk og visionært fokus.
Vi tilbyder
  • Mulighed for at præge fremtidens sundhedsstrategi i Hvidovre Kommune.
  • Et stærkt ledelsesfællesskab med 45 ledere, heraf 9 ledere i et tæt netværk og årlige lederseminarer med fokus på tværgående ledelse og udvikling.
  • Et onboardingforløb, hvor vi sørger for en god introduktion og indkøring i dine opgaver, samtidig med at du kan være med til at forme forløbet efter dine ønsker og behov.
  • En arbejdsplads med høj prioritet på sundhedsfremme og forebyggelse, hvor trivsel, faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
  • Mulighed for at præge fremtidens sundhedsstrategi i Hvidovre Kommune.
Rekrutteringsproces Ansøgningsfrist d. 26. november 2025

Tiltrædelse: 1. januar eller 1. februar 2026 eller snarest muligt.

Der må påregnes to samtaler med personlighedstest mellem første og anden samtale.
Første samtale afholdes d. 3. december.
Anden samtale afholdes d. 11. december.

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Har vi fanget din nysgerrighed? Læs mere om Hvidovre Kommune som arbejdsplads.

Spørgsmål? Er du nysgerrig på stillingen og stedet? Ring til Maria Bleiback Clausen, souchef af Hvidovre Sundhedscenter på tlf. 41850380 for en uforpligtende snak og rundvisning i Sundhedscentret. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesudvalget består af:

Centerchef for Sundhed og Ældre
Leder af Genoptræning og Rehabilitering
Sundhedskonsulent
Forebyggende sygeplejerske
Souschef af Sundhedscentret
Leder af Paletten/Motionscenter
Souschef af Udvikling og Administration

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/39cd26eb-144a-46dd-917c-934b3139c58c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet