– skab kontakter, stærke virksomhedsrelationer og kompetenceudvikling i udlandet
Brænder du for at skabe stærke forbindelser med virksomheder i udlandet og derigennem give elever og ansatte på TEC en mulighed for en unik oplevelse, der relaterer til deres uddannelsesforløb eller funktion? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos TEC Erhvervscenter søger vi en international koordinator til vores nyoprettede enhed for international mobilitet (EFIM). Enheden består af 2 medarbejdere der arbejder med udlandsophold for elever og medarbejdere gennem midler fra OPU og Erasmus+ samt udlandsaktiviteter, der genereres gennem TEC Klima Erhvervsskole.
TEC Erhvervscenter er indgangen til TEC i dialogen om rekruttering, lærepladser og kompetenceudvikling. Du får ansvar for egne mål og portefølje – med stor frihed til selv at planlægge og drive din indsats med støtte fra din kollega i enheden og ledelsen på TEC.
Som international koordinator vil du få en varieret hverdag med både administrative, koordinerende og relationsskabende opgaver.
Vi kan tilbyde dig et job med stor mening, hvor du gør en forskel for både elever og medarbejdere på TEC. Du får en hverdag med variation, ansvar og indflydelse, og du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab i et ambitiøst Erhvervscenter. Vi prioriterer desuden din løbende kompetenceudvikling.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Administration og koordinering af internationale programmer, herunder Erasmus+ og OPU.
- Planlægning og gennemførelse af elev- og medarbejdermobiliteter.
- Håndtering af dokumentation og administrative processer i forbindelse med internationale aktiviteter.
- Deltagelse i internationale netværksmøder samt møder med relevante myndigheder og samarbejdspartnere.
- Løbende kontakt til udenlandske samarbejdspartnere og lærepladser.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har gode engelskkundskaber i både skrift og tale (andre sprog er en fordel, men ikke et krav).
- Har erfaring med internationale projekter, gerne inden for Erasmus+, OPU eller uddannelsessektoren.
- Er udadvendt og trives i samarbejdet med mange forskellige mennesker på tværs af kulturer.
- Er struktureret og har blik for administrative processer og koordinering.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til udviklingen af TECs internationale team.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.
Stillingen er på deltid med 30 timer om ugen.
Du ansættes på TEC i Erhvervscenteret med primært arbejdssted på Campus Hvidovre. Da TEC Erhvervscenter arbejder på tværs af organisationen og understøtter alle uddannelsesområder, må du forvente med jævne mellemrum at udføre dit arbejde på en af TEC’s øvrige adresser. Der er desuden knyttet rejseaktivitet til stillingen.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 18. maj 2026.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Samtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Annette Thestrup på mobil 2545 3778 eller mail at@tec.dk
Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
TEC Hvidovre, Stamholmen -215, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ba36f46b-0938-48c4-b8f5-0560f5ec2f6b