Bliv GDPR-specialist hos Hvidovre Kommune med fokus på databeskyttelse og nye teknologier

dato

Hvidovre Kommune søger en GDPR-konsulent, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem databeskyttelse, cybersikkerhed og nye teknologier – herunder AI. Hvis du motiveres af at gøre komplekse regler anvendelige i praksis og samtidig vil være tæt på både ledelse, it og fagområder, så er det måske dig, vi leder efter.

Din rolle Som GDPR-konsulent får du en central rolle i kommunens arbejde med databeskyttelse og informationssikkerhed. Du bliver en nøglespiller i forhold til både drift, udvikling og implementering af nye digitale løsninger, hvor du sikrer, at jura og praksis går hånd i hånd.

Du kommer til at arbejde med alt fra klassiske GDPR-opgaver til rådgivning om bl.a. AI-løsninger, leverandørstyring og håndtering af sikkerhedshændelser. Stillingen rummer både faglig fordybelse og høj grad af samarbejde – og du får stor frihed til selv at tilrettelægge din arbejdsdag.

Dine vigtigste opgaver

  • Uddanne og rådgive fagcentre og ledelse om databeskyttelse, informationssikkerhed og compliance
  • Koordinere og deltage i det tværgående compliancearbejde på tværs af kommunens fagcentre
  • Udarbejde og vedligeholde risikovurderinger, konsekvensanalyser og fortegnelser
  • Deltage i implementering af nye it- og AI-løsninger med fokus på lovlighed og databeskyttelse
  • Understøtte og godkende anskaffelsen af nye It-systemer ved at kvalitetssikre databehandleraftaler og føre tilsyn med leverandører
  • Håndtere brud på persondatasikkerheden og anmelde til Datatilsynet
  • Behandle henvendelser om de registreredes rettigheder
  • Bidrage til awareness, undervisning og kompetenceudvikling inden for GDPR og informationssikkerhed
Hvem er du? Du har en relevant akademisk baggrund inden for jura, it eller informationssikkerhed – eller tilsvarende kompetencer opnået gennem erfaring. Du har arbejdet med GDPR i praksis og trives med at rådgive forskellige fagligheder i en politisk styret organisation.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har solid viden om databeskyttelsesreglerne og kan omsætte dem til praksis
  • Kommunikerer klart og i øjenhøjde – både mundtligt og skriftligt
  • Har god organisationsforståelse og arbejder struktureret
  • Trives i samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at arbejde med nye teknologier, herunder AI
  • Har erfaring fra – eller interesse for – den offentlige sektor
  • Har evnen til at motivere dine kolleger og organisation til at handle korrekt og i overensstemmelse med gældende retningslinjer.
Om os Du bliver en del af kommunens GDPR- og cybersikkerhedsteam, som er forankret i Digitaliseringsafdelingen under Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv. Afdelingen består af engagerede kolleger, der arbejder med alt fra digital transformation og projektstyring til GDPR, AI og RPA.

Vi har en uformel tone, høj faglighed og stor lyst til at udvikle nye løsninger, der gør en reel forskel for både borgere og medarbejdere.

Vi tilbyder
  • En spændende og indholdsrig stilling i en kommune med høje ambitioner
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Dygtige og engagerede kolleger med humor og energi
  • En organisation med handlekraft og fokus på kvalitet
Løn og ansættelse Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte GDPR-konsulent Mie Søberg Junker på telefon 3639 3618.

Ansøgningsfrist: 15. februar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 8 og 9. Til anden samtale vil der indgå en mindre case.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2fded605-47f4-4755-89a7-fadc606cdd13

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet