Bliv en del af vores prisvindende infektionsmedicinske team som sygeplejerske i ambulatoriet

dato

Ønsker du at være en del af et ambulant team med erfarne kollegaer, i en afdeling der har vundet Region Hovedstadens patienttilfredshedsundersøgelse 2024, så kan du roligt læse videre.

Vi er en velfungerende sygeplejegruppe på 14 sygeplejersker med stor erfaring. I ambulatoriet er arbejdsopgaverne og arbejdspresset meget vekslende. Vi varetager forskellige funktioner i løbet af en arbejdsuge. Der er selvstændige sygeplejekonsultationer, et akut lægeprogram og faste læge/sygeplejerske teams, der varetager kroniske patientforløb på den lange bane.

Der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, farmakonomer og sekretærer.

Vi har speciale i behandling af patienter med alvorlige infektioner som HIV, hepatitis og tuberkulose. Desuden tropemedicinske sygdomme og immundefekter. Vi behandler kønssygdomme hos egne patientgrupper og varetager forebyggende HIV behandling. Patientklientellet repræsenterer alle typer af mennesker og med mange forskellige nationaliteter.

Sygeplejeopgaver i ambulatoriet:

  • Selvstændige sygeplejekonsultationer
  • Varetagelse af stikskader
  • Vaccinationer
  • Assisterer til knoglemarvsbiopsi og lumbalpunktur
  • Vejledning og information til patienter
  • Leverscanninger
  • Bestilling af prøver og booking af tider
  • Udlevering af medicin
  • Behandling med immunglobuliner
  • Intravenøs antibiotikabehandling
Vi kan tilbyde:

  • Individuel tilpasset mentorordning
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med et godt kollegialt fællesskab, hvor vi vil hinanden både fagligt og socialt
  • Erfarne kollegaer med stor faglig stolthed
  • En flad ledelsesstruktur, som giver dig medindflydelse på afdelingens udvikling
  • På sigt mulighed for udvekslingsophold i Tanzania
Vores ønsker til dig:

  • Du har mindst 2 års erfaring som sygeplejerske
  • Er god til at tale og læse engelsk
  • Har gode samarbejdsevner og trives i en mindre personalegruppe
  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at arbejde med både kritisk syge og kroniske patienter - herunder personer med overforbrug af alkohol og stoffer
  • Har et godt overblik og lyst til at lære nyt

Infektionsmedicinsk Afdeling består af ambulatoriet, der udover 12 undersøgelsesrum også har et daghospital med 3 senge. Ambulatoriet har ca. 20.000 besøg årligt.

Afdelingen har et sengeafsnit med 28 sengepladser, der indgår i det Østdanske Beredskab – og står derfor altid i beredskab til at modtage patienter, der mistænkes at have fx ebola, pest, MERS.

Herudover består afdelingen af en Diagnostisk Enhed samt en Indvandremedicinsk Klinik. Der foregår mange forskningsprojekter i afdelingen og 4 af afdelingens sygeplejersker er ansat som projektsygeplejersker.

En sygeplejerske er ansat til at varetage behandling af clostridie infektioner med enten kapsler eller fæces transplantationer.

Mødetiden er mandag til torsdag kl. 8.00-15.30 samt fredag kl. 8.00-15.00.

Enkelte onsdage er der en sygeplejerske, der møder kl. 7.00. Hver torsdag er der 1-2 sygeplejersker, der har vagt til kl. 18.00.

Du vil deltage i plejen på sengeafsnittet hver 8. weekend i fortrinsvis dagvagt lørdag og søndag. Dette naturligvis forudgået af grundig oplæring.


Vi kan give dig yderligere oplysninger, hvis du henvender dig til:
Oversygeplejerske Lene Rosenørn på tlf. 38 62 36 16 eller på mail lene.kierkemann.rosenoern@regionh.dk

Vi kan desværre ikke tilbyde evalueringsstillinger.



Timeantal: minimum 30 timer

Ansøgningsfrist:
Vi glæder os til at få din ansøgning og CV online via linket her på siden, senest onsdag den 24/9-25

Samtaler vil foregå: 26/9 og 29/9-25.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Amager og Hvidovre Hospital, Kettegård alle, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/48542439-4729-4826-851e-48762053b7a5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet