Bliv en del af teamet som pædagog og gør en forskel for de yngste i et nærværende børnehus

dato

Vi søger to uddannede pædagoger, der ønsker at arbejde tæt på de yngste børns hverdag og udvikling og som tror på, at kvalitet i vuggestuepædagogik skabes gennem ro, relationer og tid.

Vi leder efter jer, der står sikkert i det grundlæggende pædagogiske arbejde og ved, at små børn har brug for tydelige voksne, trygge rammer og gentagelser for at kunne udvikle sig.

Hos os er legen en vigtig del af børnenes hverdag og udvikling. Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder og fællesskaber, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde.

Vi møder børnene med nysgerrighed og interesse for det, der ligger bag deres handlinger og adfærd. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, og vi arbejder med blik for barnets perspektiv, relationer og behov frem for hurtige løsninger og forklaringer.

I Mælkebøtten prioriterer vi kvalitet frem for tempo, nærvær frem for hurtige løsninger og samarbejde frem for at stå alene. Det præger både vores arbejde med børnene og den måde, vi er kolleger på.

Vores pædagogiske afsæt I Mælkebøtten arbejder vi ud fra et børnesyn, hvor barnet ses som en aktiv deltager i eget liv. Vi prioriterer nærværende voksne og læringsmiljøer, der giver børn mulighed for at fordybe sig, være nysgerrige og opleve sig som betydningsfulde i fællesskabet.

Vi er optagede af at skabe reelle deltagelsesmuligheder for alle børn – både i leg, rutiner og fællesskaber – og vi udvikler løbende vores læringsmiljøer med afsæt i børnegruppen.

Du bliver en del af en fagligt stærk vuggestue, med tre uddannede pædagoger og en pædagogmedhjælper. Vi prioterer høj kvalitet I vores pædagogiske arbejde, nærvær og løbende refleksion. Vi søger to nye kolleger, som får mulighed for at starte samtidig og være med til at præge hverdagen I vuggestuen.

Vi prioriterer et stærkt kollegialt samarbejde, fælles ansvar og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Samtidig er der plads til idéer, refleksion og faglig nysgerrighed.

Ledelsen er tæt på hverdagen og en naturlig del af huset. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor faglig sparring, samarbejde og udvikling prioriteres, og hvor du ikke står alene med opgaven.

Om Mælkebøtten Børnehuset Mælkebøtten er et lille og nærværende hus med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Husets størrelse giver mulighed for tætte relationer, stærkt samarbejde og et godt fællesskab på tværs af huset.

Vi ligger tæt på offentlig transport og har gratis parkeringsmuligheder.

Vi tilbyder blandt andet én times forberedelsestid om ugen, stuemøder hver 14. dag med fokus på refleksion og planlægning samt personalemøde én gang om måneden med fokus på faglig udvikling og fælles retning.

Vi søger pædagoger, der

  • er uddannede pædagoger.
  • har interesse for eller erfaring med vuggestueområdet.
  • arbejder relationelt og skaber tryghed gennem tydelighed og nærvær.
  • er nysgerrige på børns perspektiver og det, der ligger bag deres adfærd.
  • har blik for både børnefællesskabet og det enkelte barns behov.
  • ser forældresamarbejdet som en naturlig del af hverdagen.
  • bidrager aktivt til samarbejde, refleksion og faglig udvikling.
Praktisk information Stillingerne ønskes besat senest den 1. oktober 2026 – gerne før.

Løn forhandles efter gældende overenskomst med BUPL.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Der afholdes samtaler den 20. og 21. august 2026 i dagtimerne.

Vi håber, du har lyst til at komme forbi til en rundvisning. Vi tror, at Mælkebøtten bedst opleves, når man mærker stemningen, møder børnene og hilser på medarbejderne. Her får du et indblik i hverdagen, fællesskabet og de rammer, du bliver en del af.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hvidovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/32adf18c-a03d-46c0-9f5b-40070d3f830f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler