Vores kære kollega skal på pension, og derfor søger Frydenhøjskolens SFO 1 i Hvidovre Kommune en pædagog med tiltrædelse senest den 13. april 2026. Arbejdstiden vil fortrinsvis foregå i SFO-delen, og med start på vores 3. årgangsteam på skolen. Fordelingen er ca. 2/3 SFO og 1/3 skole.
Skolepædagogen følger sine eleverne fra 1. maj på 1. årgang og op til 3. årgang.
Frydenhøj SFO har i alt 290 børn i alderen 6 til 10 år, som er repræsenteret ved mange forskellige familiers baggrund og behov for individuel udvikling. En børnegruppe med masser af gåpåmod og forskellige kompetencer, men også børn med udfordringer af såvel faglig som social karakter.
Som pædagog i SFO Frydenhøj bliver du en del af hele Frydenhøjskolen. Frydenhøjskolen har i alt ca. 764 elever og 145 medarbejdere. Skolen består af almene klasser, en gruppeordning, en SFO 1 og en klub/SFO 2 og 3. Din funktion vil være på SFO1 og almen skolen.
Hos os:
- Får du en velfungerende arbejdsplads med gode fysiske rammer. SFO med egne lokaler, flere legepladser også med mulighed for bålaktiviteter, udeliv m.m., stor græsplæne, stor hal, to sale samt mulighed for at bruge skolens lokaler og områder.
- Bliver du en del af vores imødekommende og professionelle team af medarbejdere på SFO - i alt 14 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 5 pædagogmedhjælpere samt skolens lærere, pædagoger og ledelse.
- Bliver du en del af et årgangsteam, hvor pædagoger og lærer arbejder tæt sammen.
- Har du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske arbejde.
- Får du gode muligheder for at udvikle dine personlige pædagogiske erfaring.
- Får du en arbejdsplads, hvor medindflydelse og fleksibilitet er en del af vores værdier.
- Har du et skema, som indeholder forberedelse til både skole og SFO-funktionen, samt faste ugentlige teammøder indenfor åbningstid.
- Har du om udgangspunkt max. 2 lukke vagter om ugen, rullende fredag og få aftenmøder m.m.
- Er der planlagt mentorforløb, hvor du vil blive onboarded i din nye stilling.
- At du som pædagog i SFO’en og skolen er god til at skabe gode relationer til børnene.
- At du er i stand til at give dem et med- og modspil på det rette tidspunkt og at du kan kommunikere med deres forældre.
- At du både kan arbejde temaorienteret og selvstændigt - med en god situationsfornemmelse.
- At du er robust, stabil og ansvarsfuld.
- At du tænker både pædagogisk og i læringsmål og at du er igangsætter - og når de mål, som vi sammen fastsætter.
- At du kan etablere aktiviteter og tilrette pædagogiske forløb, der stemmer overens med krav og nutidige behov.
- At du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt.
- At du har evnen og engagementet til samarbejdet, hvor fokus blandt andet også er rettet mod den inkluderende tænkning, børns trivsel, sociale udvikling og læring samt forældresamarbejde.
- Endelig er det vigtig, at du har en god portion humor, er positiv og loyal.
- At du er uddannet pædagog.
Praktiske oplysninger Stillingen er til besættelse senest d.13/4-2026 og efter gældende overenskomst.
Arbejdstiden er fortrinsvis i tidsrummet 8.00 til 17.00. (SFO’ens åbningstid er 6.30-17.00)
Du er meget velkommen til at søge yderligere oplysninger ved at ringe til SFO Koordinator Kristina Justesen på tlf. 51 51 27 79
Ansøgningsfrist fredag d. 20/2-2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 9.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hvidovre Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9a0b7219-90a5-4a6d-afb6-d99803f8e9b1